USA og Kina overrasker og går sammen om at øge klimaindsatsen

Som verdens to største udledere af drivhusgasser skal USA og Kina vise vejen frem på klimaområdet, mener USA.
USA's særlige klimaudsending, John Kerry, siger, at Kina og USA har deres uoverensstemmelser. Men på klimaområdet er de nødt til at arbejde sammen, mener han. | Foto: POOL/REUTERS / X80003
USA's særlige klimaudsending, John Kerry, siger, at Kina og USA har deres uoverensstemmelser. Men på klimaområdet er de nødt til at arbejde sammen, mener han. | Foto: POOL/REUTERS / X80003
AF RITZAU

USA og Kina vil samarbejde om at øge indsatsen i klimakampen. Det siger Xie Zhenhua, Kinas klimaudsending, på et pressemøde ved klimatopmødet COP26 i Glasgow onsdag.

"Begge sider erkender, at der er et hul mellem den nuværende indsats og målene i Parisaftalen. Så vi vil sammen styrke klimahandlingen," siger han.

USA og Kina er de to største udledere af drivhusgasser i verden.

Xie Zhenhua lover konkrete planer frem mod 2030. Han fortæller, at USA og Kina over de seneste ti måneder har holdt 30 onlinemøder, hvor de har drøftet situationen og kommet frem til enighed om initiativet.

"Som de to største magter i verden er Kina og USA nødt til at tage ansvaret og arbejde sammen med andre parter for at adressere klimaforandringer," siger han.

I en fælleserklæring fra de to lande lover de, at de også efter COP26 vil fortsætte diskussioner om klimaforandringer, og hvordan de skal håndteres.

Forhåbningen er at holde liv i målet om at begrænse den globale opvarmning til højst 1,5 grader. Det er et af de centrale mål fra Parisaftalen, som blev indgået af knap 200 lande i 2015.

I erklæringen fra Kina og USA oplistes en lang række områder, hvor de melder om planer for samarbejde.

Det gælder blandt andet rammer for reduktionen af drivhusgasser i dette årti, øget indsats for at mindske udledningen af den stærke drivhusgas metan og planer for kul.

De lover også, at de vil fremlægge klimamål for 2035 senest i 2025.

Det fælles initiativ fra de to lande kommer som lidt af en overraskelse.

Tidligere på topmødet langede USA's top ud efter Kina for at nøle med klimahandlingen og kritiserede samtidig, at Kinas præsident, Xi Jinping, ikke mødte op, da ledere fra hele verden i sidste uge var samlet i Glasgow.

USA's særlige klimaudsending, John Kerry, siger, at Kina og USA har deres uoverensstemmelser. Men på klima er de nødt til at arbejde sammen, mener han.

"Kina og USA skal som de to største udledere vise vejen" siger han.

Kina vil stå for 31 procent af verdens CO2-udledning i 2021

Verdens største CO2-udleder vil se fælles handling i klimakamp

Kina har fremlagt klimaudspil få dage før Glasgow 

Biden kalder metanløfte fra knap 90 lande en 'gamechanger' 

Dan Jørgensen kalder COP26-aftaleudkast et godt udgangspunkt

COP26-aftaleudkast mangler forpligtelser ifølge ngo'er

FN offentliggør udkast til endelig klimaaftale i Glasgow

Obama ved klimatopmøde: Vi er ikke i nærheden af at gøre nok 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også