Danmarks største affaldsenergianlæg vil senest ved udgangen af årtiet være klar til at indfange CO2 fra forbrændingen af restaffald fra de tæt på 1 mio. danskere i anlæggets opland.

Det fortæller Vestforbrændings adm. direktør, Steen Neuchs, til CleantechWatch.

"Vestforbrænding har længe arbejdet med CO2-fangst fra sidelinjen, men nu er vi helt konkret ved at afdække, hvad der skal til for at få installeret teknologien på vores forbrændingsanlæg og går efter at kunne indfange CO2 senest i 2030," siger Steen Neuchs.

Når anlægget står færdigt, regner affaldsselskabet med at kunne indfange mindst 85 pct. af CO2'en fra affaldsforbrændingen.

"Det betyder, at vi vil opnå en CO2-reduktion på over 450.000 tons om året, så det har en enormt stor effekt," siger Steen Neuchs og afviser ikke, at fangstraten og dermed klimaeffekten vil blive endnu større, hvis teknologien tillader det. 

En god investering

Ifølge Vestforbrændings direktør vil det koste et "anseeligt trecifret millionbeløb" at få installeret CO2-fangst, men et mere præcist prisskilt må vente til affaldsselskabets bestyrelse i maj måned får fremlagt en dybdegående rapport om CO2-fangst planerne.

At investeringen foruden den åbenlyse gevinst på klimakontoen også er fornuftig i kroner og øre, er Steen Neuchs dog ikke i tvivl om:

"Vi forventer jo, at CO2-afgiften vil stige markant i 2030, så regner man ud, hvad det vil koste at brænde af med den afgift, så er det en rigtig god investering, ikke bare for klimaet, men også for vores økonomi," siger han.

Mens affaldsselskabet ikke regner med at skulle hæve sine affaldspriser væsentligt på grund af den kommende investering i CO2-fangst, hører det også med til historien, at Vestforbrænding i hvert fald for fangstdelen allerede kender de teknologier, der skal investeres i:

"Så vi ved, at det her virker," siger Steen Neuchs og peger både på naboen ARC's arbejde med et CCS-anlæg på Amager Bakke, der efter planen skal være i fulde omdrejninger fra 2025, og på erfaringer fra fuldskala-anlæg til CO2-fangst i både Norge og Holland.

ARC's testanlæg skal fange 12 ton CO2 i døgnet – målet er 100 gange mere

Mange brikker skal på plads

Vestforbrænding vil da heller ikke afvise at kunne blive klar til at indfange CO2 flere år før den fastlagte deadline i 2030.

"Når vi først får grønt lys og får alle detaljerne på plads, så går vi i gang, så jeg håber da på og tænker, det er relativt realistisk, at vi kan blive færdige før og have anlægget klar tidligere," siger Steen Neuchs.

"Men der er stadig en masse ting, der er uafklaret," fastslår Vestforbrændings direktør.

Selvom en god økonomisk ramme med hensigtsmæssige afgifter og regler er helt central for Vestforbrændings CO2-fangst planer, er transport- og lagringsmulighederne for den indfangede CO2 tilsvarende store, ubesvarede spørgsmål.

"Den største problemstilling, vi ser, er simpelthen transporten og brugen af CO2'en efterfølgende," siger Steen Neuchs.

"Der er jo muligheden for lagring, hvor GEUS blandt andet kigger på Havnsø-strukturen, men det kræver yderligere analyser. Samtidig er det klart, at det ikke nytter for klimaet at pakke CO2'en på lastbiler, når den er komprimeret. Hele infrastrukturen er afgørende at få på plads," siger Steen Neuchs.

Geus efterlyser CCS-strategi til at forløse "rigtig god business case" for Danmark

Synergier i samarbejde

Transporten og lagringen af CO2 er en problemstilling, Vestforbrænding ikke står alene med.

"Hvis jeg kan ønske mig noget til jul, så vil det være, at Geus fik til opgave at undersøge en eller flere af de strukturer, hvor det ser ud som om, at der er en rigtig god mulighed for det her," lød det eksempelvis i januar fra ARC's adm. direktør, Jacob H. Simonsen, under et webinar om CO2-lagring.

"Det vil simpelthen være det mest afgørende skridt, man kan tage på nuværende tidspunkt," vurderede han videre.

ARC har alllerede konkrete planer om at investere i CO2-fangst, og selvom ARGO's overlevelse med placeringen på KL's lukkeliste hænger i en tynd tråd, er der også her blevet brygget på at investere i teknologien. I den forbindelse ser Steen Neuchs gode muligheder for at høste synergier i et tværgående samarbejde om netop infrastrukturen for at håndtere den infangede CO2.

"Vi står sammen med alle forsyningsvirksomheder over for en stor samfundsmæssig opgave med den grønne omstilling af Danmark, og det er vi som Danmarks største affaldsenergianlæg klar til at løse – men for at opnå den maksimale CO2-reduktion til den billigste pris, er vi nødt til at arbejde sammen på tværs," siger Steen Neuchs.

"Det er der, regeringen og andre skal sætte ind, så vi i fremtiden kan få alle koblet på det samme system," siger han videre. 

Med den brede klimaaftale for industrien og energiområdet fra juni sidste år blev det fastlagt, at der skal udarbejdes en samlet strategi for CO2-fangst, lagring og anvendelse (CCUS) samt Power-to-X (PtX) i Danmark.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) har i et folketingssvar i år dog meddelt, at han ikke har planer om at indlede politiske forhandlinger om en CCS-strategi lige foreløbig:

"Arbejdet med en strategi er i fuld gang og vil fortsætte i løbet af 2021, men der er ikke lagt en endelig detaljeret tidsplan endnu," skrev Dan Jørgensen blandt andet.

ARC og Concito vil genåbne affaldsaftale i klimaets navn – politikere afviser

Vestforbrændings nye direktør trådte til i marts. Så kom coronakrisen til Danmark 

Foreløbig vurdering: Usikkert om KL's "dødsliste" lukker mindst effektive anlæg

Argo peger på hav af fejl i rapport bag KL's "dødsliste": Vil have lukning omgjort 

Affalds- og forbrændingsselskaber efterlyser plan for at indfange CO2

"Det er nødvendigt at få parkeret noget af det kulstof"