Det er en betydelig hæmsko for den danske indsats på klimatilpasningsområdet, at vandsektoren er underlagt kravet om årligt at effektivisere på sine anlægsaktiviteter, herunder overfladeløsninger.

Effektiviseringskravet betyder nemlig, at forsyningsselskaberne holder igen med at investere i de nye klimatilpasningsprojekter, der er nødvendige for at sikre Danmark mod de værste konsekvenser af fremtidens voldsommere nedbørsmængder, mener Jacob Larsen, divisionsdirektør for forsyning og infrastruktur hos WSP.

"Det spænder ben for en hurtig klimatilpasning af de danske byer," som han siger.

WSP har som rådgivende ingeniørvirksomhed selv flere forsyningsselskaber i kundeporteføljen, og ifølge Jacob Larsen oplever han selv forsyningernes tilbageholdenhed med at investere i klimatilpasningsprojekter.

"Det er ikke sådan, at det er gået fuldstændig i stå. Men det er helt klart en barriere for forsyningernes indsats," siger direktøren, der har arbejdet i WSP – tidligere Orbicon – i mere end 25 år.

Debatten om den danske klimatilpasning er blusset op igen, efter at særligt det Tyskland, Holland, Belgien og Storbritannien i de seneste uger har oplevet kraftige nedbørsmængder med fatale oversvømmelser til følge.

Selv om Danmarks geografi betyder, at regnmængderne ikke koncentreres på samme måde som andre steder, oplever vi alligevel hyppigere oversvømmelser herhjemme i forbindelse med skybrud. Oversvømmelserne i København i 2011 og stormfloderne efter stormen Bodil i 2013 og Urd i 2016 hører til blandt de værste eksempler.

Det er derfor vigtigt, mener Jacob Larsen, at reguleringen af vandsektoren ansporer vandselskabernes til at afbøde klimaforandringerne.

Det gælder ikke mindst overfladeløsninger i byerne, vådområder og byudvikling med regnvandsløsninger indtænkt fra starten, som er relativt billigere end mere traditionelle løsninger med underjordiske rør og bassiner.     

"Mange forsyninger ønsker at gøre det hurtigere. Men der er en vis tilbageholdenhed på grund af en uhensigtsmæssig og uklar regulering," siger han.

Frygter udhuling af forsyningerne

Jacob Larsen er langt fra den første til at rette skytset mod vandsektorens effektiviseringskrav.

Drikke- og spildevandsselskaberne er i kraft af deres monopolstatus underlagt årlige effektiviseringskrav på både deres drifts- og anlægsomkostninger for at sikre forbrugerpriserne.

Mens effektiviseringskravet på driftsomkostningerne årligt udgør to pct. af de driftsomkostninger, der indgår i selskabernes indtægtsramme, varierer effektiviseringskravet på anlægsomkostninger årligt, da den afhænger af den generelle produktivitetsudvikling.

Navnlig brancheforeningen Danva har ofte anført, at effektiviseringskravet på anlægsomkostninger hæmmer vandselskabernes muligheder for at levere på forventningerne til blandt andet klimatilpasningsprojekter.

Den bekymring er der dog ikke grund til at have, mener Forsyningssekretariatet, der regulerer de økonomiske forhold i vandsektoren i Danmark.

"Den nuværende regulering giver vandselskaberne rig mulighed for at øge deres indtægtsrammer, når de får nye opgaver, og det har de allerede gjort i stor stil – de sidste ti år har selskaberne på denne måde øget deres rammer med mere end 1 mia. kr. til netop nye projekter," sagde kontorchef Tone Madsen til CleantechWatch tilbage i juni.

Når Danva og andre efterspørger færre effektiviseringskrav – herunder blandt andet færre krav på klimatilpasningsprojekter og andre projekter, der fremmer den grønne omstilling – så beder de om en særbehandling, som man ikke tilbyder hverken andre offentlige instanser eller private virksomheder, påpegede hun.

Jacob Larsen ser imidlertid for sig, at effektiviseringskravet på anlægsaktiviteterne betyder, at mange forsyninger må tage penge fra driften, der som nævnt også er underlagt en årlig toprocentsbesparelse.

"Der er jo lagt skrappe restriktioner på, hvor meget forsyningerne må opkræve i vandtakster. Og man kan jo ikke tage pengene fra anlægsinvesteringerne, for dem har man jo brugt," siger WSP-direktøren.

Efter års tøven igangsatte et bredt politisk flertal på Christiansborg sidste år arbejdet med at udforme en samlet dansk klimatilpasningsplan. Forhandlingerne er planlagt til at begynde i 2022.

"Hvis ikke der sker en ændring, kan effektiviseringskravet være med til at udhule forsyningernes økonomi. Jeg ved, at der er en dialog om det inde på Christiansborg – det går bare for langsomt," siger Jacob Larsen.

Forsyningssekretariatet: "Der er ingen, der har interesse i, at noget så vigtigt som vandsektoren ikke har tilstrækkelige midler" 

All star-hold vil klimasikre vandbranchen med radarprognoser

Danva efterlyser færre effektiviseringskrav i revision af vandsektorloven 

Hofors tekniske direktør: "I øjeblikket straffer den økonomiske regulering os" 

Forsyningssekretariatet skal holde opsyn med spildevandsselskabernes klimaprojekter