Når den nye klimaaftale for affald bliver implementeret, kan Reno Djurs' opland se frem til en årlig stigning i affaldsgebyret på 850 kr. frem for de 55 kr., regeringen har vurderet, aftalen i gennemsnit vil medføre.

Det viser beregninger, Econet har foretaget for affaldsselskabet, ifølge nichemediet Wastetech.

"Econet når i deres analyse frem til, at vi på hele Djursland opnår en CO2-reduktion, der svarer til 40 kilo pr husstand årligt. Hvis man regner det sammen med prisstigningerne, så kigger vi altså på en størrelsesorden, hvor borgerne betaler omkring 15.000 kroner årligt pr ton CO2-ækvivalent sparet," vurderer Reno Djurs-direktør Morten Therkildsen over for Wastetech.

Mens beregningerne er behæftet med usikkerhed, giver det set med direktørens briller stadig anledning til en diskussion af, hvor meget klimaeffekt, man egentlig får for pengene med den nye klimaaftale for affaldssektoren.

Kritikken tager til

Som løbende beskrevet af CleantechWatch har netop den varslede ekstraregning fra affaldsaftalen været genstand for kritik og undren.

Hvor regeringen løbende har vurderet, at de danske husstande i snit kommer til at betale 55 kr. mere om året end nu, vokser listen af affaldsselskaber, der forudser langt højere omkostninger, sig stadig længere.

Senest i denne uge kaldte det fælleskommunale affaldsselskab AFLD, som dækker over Billund, Ikast-Brande, Hedensted, Herning, Ringkøbing-Skjern og Varde kommuner, den ventede prisstigning på 55 kr. for "helt urealistisk".

I Arwos han man peget på, at affaldsaftalen kommer til at medføre væsentlige anlægsinvesteringer og en prisstigning på et sted mellem 200 og 300 kr. om året til den enkelte husholdning. Samme toner lød tidligere på året fra Affaldsselskabet Vendsyssel Vest (AVV).

"Det er, som om man ikke har opdaget, at det vil kræve voldsomme investeringer, hvis der skal sorteres i ti slags affald ude hos forbrugerne," sagde formand for affaldsselskabet, Jørgen Bing (SF), til avisen Nordjyske tidligere på sommeren.

Midtjysk affaldsselskab kalder løfte om billig affaldsaftale "helt urealistisk"

Egne ordninger går i vasken

Flere affaldsselskaber har også peget på de tabte investeringer, der ligger i at have implementeret affaldsordninger, som nu i større eller mindre omfang skal rulles tilbage.

Hos forsyningsselskabet Vand og Affald på Fyn spår man eksempelvis store udgifter i at skulle en stopper for den affaldsordning, selskabet har brugt godt to år og større investeringer på at udvikle.

I Holstebro Kommune har man ligesom Vand og Affald for nyligt har udrullet en helt ny og dyr affaldsordning.

I en meddelelse udsendt i forbindelse med affaldsaftalen i juni skrev Refa, som er ejet af Lolland og Guldborgsund Kommune, at affaldsindsamlingen fra husstande på Lolland-Falster vil stige fra omkring 780 kr. om året til i snit 2.000 kr. om året, når de nye krav og tilhørende beholdere skal rulles ud til borgerne fra næste år.

Dertil kommer et årligt grundgebyr på omkring 1.500 kr. til blandt andet genbrugspladserne, som alle betaler til i dag.

"Ret beset kan regningen blive endnu større. De nye tømnings- og indsamlingsordninger skal nemlig i udbud. Det kan betyde endnu højere priser, end dem vi kender i dag," sagde Refas bestyrelsesformand, Poul-Henrik Pedersen, i meddelelsen.

Arwos spår større regning og betydelige investeringer med ny affaldsaftale

Venstre kræver svar på beregninger bag affaldsaftale

Store affaldsinvesteringer vælter frem i slipstrømmen på ny aftale

Affaldsselskab: Ensretning af sortering kræver "voldsomme" investeringer

Affaldsselskab forudser store omkostninger med ny affaldsaftale

Affaldsselskab kræver svar fra minister: Skal vi droppe succesfuld plastsortering?