Lov skelner mellem Grindsted-forureninger: Nu skal miljøminister i samråd

Venstre trækker miljøminister Lea Wermelin (S) i samråd om de Grindsted-forureninger, der ikke bliver betragtet som generationsforureninger og dermed misser statsstøtte, ifølge folketingspolitiker.
Affald fra medicinalindustrien i Grindsted, der har ledt til generationsforurening i byen. Venstre vil have sidestillet samtlige forureninger i byen. | Foto: Jens Glargaard/POLARCHIVE
Affald fra medicinalindustrien i Grindsted, der har ledt til generationsforurening i byen. Venstre vil have sidestillet samtlige forureninger i byen. | Foto: Jens Glargaard/POLARCHIVE

Miljøminister Lea Wermelin (S) skal atter i samråd om Grindsted-forureningerne.

Denne gang på baggrund af forureninger i den jyske by, som ikke bliver kategoriseret som generationsforureninger – ifølge jordforureningsloven betyder der, at Region Syddanmark ikke skal prioritere oprydningen af disse.

Det skriver Jydske Vestkysten.

Det er Venstre har af den grund bedt miljøministeren om at lave om på forskelsbehandlingen mellem forureningerne, der går ud over regionens mulighed for statsstøtte, ifølge folketingsmedlem Anni Matthiesen (V).

"Det er jo dybt godnat. Når man bor i Grindsted, så er man ligeglad med, hvad barnet hedder," siger politikeren, der selv bor i området, til avisen og kalder det skørt ikke at "tænke tingene sammen", når forurenede arealer kaldet 'lossepladsen' og 'banegravsdepotet' samt Engsøen, der indeholder kliksølv, ikke bliver kategoriseret som generationsforureninger.

I et svar til Jydske Vestkysten skriver Miljøministeriet, at det dog står regionerne frit for at fjerne forureninger, der ikke lever op til krav i jordforureningsloven, såfremt der er "tungtvejende hensyn til menneskers sundhed og omgivende miljø" – dog kræver Venstre-politikeren fortsat en ændring, så alle forureninger i Grindsted kan blive samlet under betegnelsen 'generationsforurening'.

Den af Venstre udskældte jordforureningslov fra 2000, der løbende er blevet revideret, foreskriver, at det er regionernes ansvar at kortlægge, rådgive og stå for oprydningen af forurenede arealer, skriver Miljøministeriet på sin hjemmeside.

Det gælder forureninger, der kan have skadelig virkning på grundvand, overfladevand og natur samt boligområder og børneinstitutioner. Til gengæld er det kommunens ansvar at varetage de opgaver, der klassificeres som "lettere forurenede arealer".

Lea Wermelin var senest i 2019 i samråd om generationsforurening i Grindsted samt andre steder i landet. Dengang var Venstre utilfreds med, at regeringen ikke valgte at afsætte penge til oprydning på finansloven, som tidligere beskrevet i CleantechWatch.

Siden er der blevet afsat i alt 630 mio. kr. til og med 2025 til at gå i gang med de første af i alt ti generationsforureninger i Danmark.

Kommunaldirektør forsvarer kritik af ekstra Grindsted-undersøgelse

Kommune ignorerede i ti år forureninger fra Grindstedværket

Fem nye ALS-tilfælde tilføjes til sag om generationsforurening

Forskere beskylder region for "injurierende" usandheder i Grindsted-sag 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også