Kommune ignorerede i ti år forureninger fra Grindstedværket

Billund Kommune har gennem en periode på ti år vidst, at forurening fra Grindstedværket kunne bevæge sig under boligområde. Alligevel tillod kommunen private vandboringer indtil i år.
Affald fra medicinalindustrien i Grindsted køres væk. | Foto: Jens Glargaard/POLARCHIVE
Affald fra medicinalindustrien i Grindsted køres væk. | Foto: Jens Glargaard/POLARCHIVE

Flere hundrede Grindstedborgere kan i op mod ti år have vandet græsplæner og køkkenhaver med potentielt forurenet vand fra Grindstedværket, der kan have indeholdt en lang række giftige stoffer, herunder det kræftfremkaldende stof vinylklorid.

Det skriver Information.

Trods flere rapporters advarsler om, at forureninger kunne påvirke lokale haver, skoler og sportsbaner var det først i sommers, at Billund Kommune tog affære og indførte en anbefaling om at stoppe mere end 100 private vandboringer til havevanding, som tal fra GEUS viser, at der findes i området.

Den sene reaktion skyldes ifølge Billund Kommune, at man på daværende tidspunkt ikke tillagde "enkeltfundet" af stoffer fra Grindstedforureningen i boringen fra 2011 i Sydbyen "større vægt".

"Det var og er vores vurdering, at fanen (forureningen, red.), uanset retning og udbredelse, ikke udgør nogen risiko for menneskers sundhed eller drikkevand," siger Jørn K. Pedersen, som er civilingeniør i regionen, til Information.

Fem nye ALS-tilfælde tilføjes til sag om generationsforurening 

Forskere beskylder region for "injurierende" usandheder i Grindsted-sag 

Region inviterer nu kritiske forskere til at gennemgå omdiskuteret Grindsted-rapport 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også