Transportministeriet har i dag sendt et udkast til en ’Bekendtgørelse om afskæring af klageadgang i forbindelse med anlæg af Lynetteholm’ i høring. Godkendes det, har regeringen fjernet den generelle klageadgang, som organisationer og borgere i Danmark har.

Det bekymrer Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder i interesseorganisationen Klimabevægelsen.

"At fjerne klagemuligheder for offentligheden, er vi meget utilfredse med. Det er en stor mavepuster for klimaet, og helt uforeneligt med Socialdemokratiets udtalelser om, at Danmark skal være et grønt foregangsland," siger han og fortsætter:

"Uden klagemuligheder betyder det, at uanset hvor stor en omkostning Lynetten får for klima og miljø, så gennemføres projektet. Klimaet ignoreres fuldkomment."

Han mener, at regeringen sender et signal om, at den er ligeglad med den klima- og miljøpåvirkning, der kan komme fra Lynetteholmen. Han bider desuden mærke i en hyppig brug af ordet "fremdrift", hvilket han tolker som, at klima- og miljømæssige hensyn rangerer under fremdrift af projekten på prioriteringslisten.

Det er ikke unormalt, at det bliver vedtaget, at der ikke må klages på et projekt. Men det, der er anderledes ved Lynetteholm-projektet, er, at der ikke foreligger en fyldestgørende VVM-redegørelse.

"Regeringen har ikke lavet sit forarbejde, og siger nu, at man heller ikke må komme efter dem, hvis de gennemfører projektet. Det er virkelig snyd og humbug," siger Frederik Roland Sandby.  

Kan stævne staten

Bekendtgørelsen kommer som følge af, at et bredt flertal i Folketinget 4. juni vedtog anlægsloven for Lynetteholmen. Her fik transportministeren, jævnfør lovens paragraf 6, stk. 1, hjemmel til at indskrænke klageadgangen til projektet, hvilket han gør alvor af nu.

Den beslutning baserer han på, at projektet ikke kan tåle forsinkelser.

"Med loven siger et meget bredt flertal i Folketinget, at en klage med opsættende virkning i forhold til store anlægsprojekters komplekse tidsplan indebærer en for høj risiko for såvel forsinkelser som fordyrelser. Folketinget er den endegyldige demokratiske instans i Danmark, og et nyt flertal kan til enhver tid ændre lovgivningen," skriver Benny Engelbrecht (S) i en e-mail til Byrummonitor.

Det fremgår af høringssvaret, at Transportministeriet vil afskære klageadgange til otte love i anlægsperioden for Lynetteholmen. Lovene, hvis klageinstanser altså bliver dømt ude, er byggeloven, lov om naturbeskyttelse, lov om vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om beskyttelse af havmiljøet, lov om råstoffer, lov om forurenet jord samt lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Benny Engelbrecht påpeger over for Byrummonitor, at der "fortsat er mulighed for at få prøvet spørgsmålet ved domstolene".

Men den udlægning er næstformand i Danmarks Naturfredningsforening Ole Damsgaard ikke enig i.

"Der er naturligvis stadig den mulighed at stævne staten ved et civilt søgsmål, men det kræver meget fra en organisation eller borger at gøre det," siger han til CleantechWatch og hentyder til, at det er en ressourcekrævende affære, som ikke er for hvem-som-helst.

I forhold til tilsyn kalder han det problematisk, at Københavns Kommune bemyndiges som eneste kontrolmyndighed i forhold til udledning af spildevand fra jorddepotet Lynetteholm, eftersom kommunen som medejer i forvejen har hænderne dybt nede i bolledejen.

"Vi er meget kritiske over for situationen, for det er et stort indgreb at afskære offentligheden for klageadgang. Det er et demokratisk problem," siger han.

Ole Damsgaard vil endnu ikke udtale sig om, hvorvidt Danmarks Naturfredningsforening kan finde på at stævne staten, da "situation ikke er så langt endnu". Men han tilføjer, at flere interesseorganisationer som NOAH, Klimabevægelsen og Stop Lynetteholmen er meget kritiske over for projektet og følger det nøje.

Konventionsbrud

Sagen om Lynetteholmen har efterhånden trukket mange overskrifter og mødt stor kritik herhjemme.

Som CleantechWatch tidligere har beskrevet, er det særligt den såkaldte "salami-metode", der er i fokus. Her bliver der givet miljøgodkendelser bid for bid frem for, at der bliver taget stilling til og givet en eventuel godkendelse af det samlede projekt. Dermed står den samlede klima- og miljøpåvirkning for hele projektet ifølge kritikerne hen som ubekendt, hvilket fik Klimabevægelsen til at indgive en klage til borgerklagenævnet i EU, som nu er til behandling. 

Eskild Nielsen, der er Klimabevægelsens advokat, påpeger, at en sådan indskærpelse af mulighederne for at indgive klager for at sikre projektets fremdrift – uanset eventuelle miljøproblemer – ikke stemmer overens med de intentioner, der findes i EU-lovgivningen og Århus-konventionens paragraf 9.

"Med bekendtgørelsen bliver der reelt etableret en barriere for prøvelse set i forhold til det almindelige klagesystem. Efter konventionerne er det modsat netop meningen, at der skal være nem adgang til at få en sag prøvet, hvis miljøet har et problem," siger han og tilføjer:

"Det havde klædt transportministeren, når han nu fjerner adgangen til at klage til forskellige nævn, at han så i det mindste havde sikret, at en prøvelse ved domstole er lige så let og med samme omkostning via fri procres. Men det er udeladt i bekendtgørelsen," siger han og stemmer i med Ole Damsgaard om, at rettens vej også er en dyr vej. 

Der er høringsfrist for forslaget ’Bekendtgørelse om afskæring af klageadgang i forbindelse med anlæg af Lynetteholm’ 29. september, og ikrafttrædelsesdatoen er sat til 6. oktober.

Klimabevægelsen: "Det er en stor sejr for os, at udvalget erklærer sig enige i vores klage"  

Margrete Auken om Lynetteholmen: Der er lovbrud 

Klimaforening skal fremlægge kritik af Lynetteholmen i Bruxelles 

Borgmestre og byplanlæggere advarer mod "skadelig" Lynetteholm