Visionerne om en kunstig ø på 282 hektar i indsejlingen til Københavns Havn med plads til 35.000 beboere får kritik fra fagfolk såvel som politikere.

Byplanlæggere og flere borgmestre i hovedstadsområdets omegnskommuner advarer nu mod at vedtage anlæggelsen af Lynetteholm.

Det skriver TV 2 Lorry.

Mens borgmestrene frygter, at Lynetteholm vil føre til øget trafikstøj og manglende udvikling i deres områder, så peger byplanlæggerne på, at byggeriet af den enorme ø faktisk vil skade hovedstadsområdet som helhed.

"Vi risikerer at få en uhensigtsmæssig byudvikling i hovedstadsområdet, og vi risikerer at få lagt nogle meget store investeringer nogle forkerte steder, og så risikerer vi at få lavet nogle store infrastrukturanlæg til Lynetteholm, som vi måske ikke får brug for," siger Peer Frank, der er formand for Foreningen af Byplanlæggere.

I et høringssvar har foreningen anbefalet, at man dropper alle tanker om Lynetteholm, indtil man har lavet grundige analyser af mulige alternative udviklingssteder i nogle af de 33 andre kommuner i hovedstadsområdet. Nogenlunde samme konklusion kommer i et høringssvar fra Foreningen af ældre Byplanlæggere.

"Lynetteholm er en dårlig måde at løse et reelt problem på, for man fokuserer alt for ensidigt på Københavns Kommune uden at tage hensyn til resten af hovedstadsregionen," siger Hans Thor Andersen.

Udover at være medlem af Foreningen af ældre Byplanlæggere er han også er forskningschef for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

"I det lange løb er Lynetteholm måske ikke så godt for København eller for storbyen som helhed," siger Hans Thor Andersen og peger på, at øen vil være et eksempel på "helt klar centralisering".

Begge påpeger, at opførelsen af Lynetteholm for eksempel kan være skadeligt for byudviklingen langs den kommende letbane, der skal gå langs kommunerne vest for København.

"Vi kommer til at forsømme store dele af hovedstadsområdet, som med en beskeden del af de samme investeringer kunne nå rigtig langt, og så får vi samtidig en voldsom koncentration i byen, der presser priserne op," siger Hans Thor Andersen.

Byplanlæggernes kritik deles af flere borgmestre uden for København, der også tidligere i et læserbrev i Politiken har givet udtryk for, at de føler sig forbigået.

"Vestegnens borgere vil blive tabere, ja faktisk vil hele omegnens borgere blive tabere, hvis Københavns store ambitioner med Lynetteholm bliver indfriet," siger Henrik Rasmussen (K), borgmester i Vallensbæk Kommune, til TV 2 Lorry.

"Jeg ved ikke, om man har glemt os, men jeg tror i hvert fald ikke at de har tænkt på os, og det tænker Københavns Kommune jo ikke på, når de går i gang. De tænker jo ikke på, at der er en overordnet statslig planlægning for hele hovedstadsområdet," siger John Schmidt Andersen (V), der er borgmester i Frederikssund Kommune.

Det forventes, at et flertal i Folketinget i løbet af foråret vil vedtage en anlægslov, der gør det muligt for udviklingsselskabet By & Havn at starte megaprojektet til september.

Det er transportminister Benny Engelbrecht (S), der skal forsøge at lande en aftale om en anlægslov for Lynetteholm. Men ministeren vil ikke forholde sig til byplanlæggernes kritik eller diskutere, hvad der skal bygges på øen, og hvad det må medføre af konsekvenser. For det, folketingspolitikerne nu skal tage stilling til, er udelukkende anlæggelsen af selve øen, og ikke det der senere skal bygges på den.

"Hvis vi skulle starte hele debatten forfra igen, så er det jo, at vi risikerer, at vi tænker og tænker og snakker og snakker, og så mangler der handling, og så ender det jo med, at vi får handlet for sent, og København skal ikke oversvømmes af den grund," siger transportminister Benny Engelbrecht (S) til TV 2 Lorry med henvisning til argumentet om, at Lynetteholm skal fungere som klimasikring af hovedstaden.

Lynetteholm vil, hvis den bliver vedtaget og anlagt, blive en helt ny ø på 2,8 kvadratkilometer lige nord for Refshaleøen i indsejlingen til Københavns Havn. Anlæggelsen vil kunne begynde til september i år, og den første del af øen vil kunne komme i brug i 2035, mens hele øen først vil stå færdig omkring år 2070.

Denne artikel er videreformidlet af Ritzaus Bureau på vegne af TV 2 Lorry.