Professor: Shells klimadom kan ikke ske i Danmark

Danske virksomheder skal ifølge juraprofessor ikke frygte at lide samme skæbne som Shell ved en dansk domstol.
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Toby Melville/Reuters/Ritzau Scanpix

Oliegiganten Shell blev ved en hollandsk domstol onsdag dømt til at nedbringe sit CO2-udslip med 45 pct. senest i 2030. En dom, som på mange måder er historisk.

Men ifølge Børsen skal danske virksomheder ikke frygte at lide samme skæbne ved en dansk domstol. Det siger professor dr.jur. ved Aarhus Universitet, Ellen Margrethe Basse, til Børsen.

“Den hollandske dom er meget langt fra det, jeg vil mene, at vi kan forvente skulle kunne forekomme ved en dansk domstol. Dansk ret er baseret på, at internationale forpligtelser ikke kan påberåbes af borgerne. De danske domstole vil derfor ikke finde, at Paris-aftalen er en retskilde, der kan påberåbes af de danske borgere,” siger hun.

Sagen mod Shell blev anlagt i april 2019 af 17.000 hollandske borgere og syv miljø- og menneskerettighedsorganisationer. De mente, at oliegiganten, der havde et mål om 20 pct. reduktion i 2030, skulle leve op til hollandsk lovgivning og bidrage til at nå de klimamål, der er fastsat i Parisaftalen.

(Denne artikel er skrevet af vores søstermedie MobilityWatch)

Organisation: Shells nederlag i klimaretssag er banebrydende

Pensionsselskaber blæser på skelsættende klimarapport: Stemmer ja til udskældte energikæmpers oliejagt

Grønne direktører flygter fra Shell før strategilancering

Dansk brintselskab overtager norske tankstationer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også