Det er svært at få et klart svar på, hvorfor DSH Recycling vil rejse et krav på ”mindst” 60 mio. kr. mod konkursboet efter Nordic Waste, hvor den meget omtalte jordskredssag i Ølst syd for Randers udspiller sig.

Millionkravet skyldes ifølge DSH Recycling ”ødelagte bygninger” på grunden, som selskabet havde lejet ud til søsterselskabet Nordic Waste, som det hedder i skifterettens retsbog. 

Men virksomhedens grunde og bygninger står per 30. april 2023 kun noteret for en regnskabsmæssig værdi på 3,5 mio. kr., der skal afskrives over de næste fem til ti år. Det viser DSH Recyclings seneste regnskab for 2022/23. 

Det vil sige, at millionkravet på 60 mio. kr. for de ødelagte bygninger er mindst 17 gange større end regnskabsværdien for både bygninger og grund.

DSH Recyclings bestyrelsesformand, Søren Gran Hansen, ønsker ikke at stille op til interview. Han vil heller ikke svare direkte på, hvordan virksomheden er kommet frem til de 60 mio. kr. Til gengæld trækker han nu en smule i land i forhold til millionkravet mod Nordic Waste og beløbets størrelse.

”Beløbet er baseret på en foreløbig opgørelse, som ikke er formelt anmeldt i konkursboet,” skriver formanden i en mail til CleantechWatch

CleantechWatch har også forgæves forsøgt at få en forklaring fra kurator John Sommer Schmidt fra advokatfirmaet Gorrissen Federspiel, der styrer gældsbogen i konkursboet og blandt andet repræsenterer DSH Recycling i boet.

Men det ønsker kurator ikke at uddybe, lyder det fra Gorrissen Federspiel.

Direktør nedtonede værdi

DSH Recycling har ligeledes anmeldt et krav hos et unavngivet forsikringsselskab for skade på selvsamme bygninger ved grunden i Ølst.

Men ifølge Lene Lange, adm. direktør for både Nordic Waste og DSH Recycling, havde bygningerne ingen ”voldsom stor værdi”. Det forklarede hun til CleantechWatch i forbindelse med Nordic Wastes første og eneste pressemøde om jordskreddet, der truer nærtliggende Alling Å med forurening.

”Det er i virkeligheden ikke bygningerne herude, der har voldsom stor værdi. Det er ikke den del, der i et økonomisk perspektiv har nogen særlig betydning,” sagde Lene Lange, da CleantechWatch talte med hende i starten af december. 

Få dage efter interviewet opgav Nordic Waste, der drev et anlæg til at rense forurenet jord, selv at afværge skreddet. I stedet overlod virksomheden 19. december ansvaret til Randers Kommune at afværge den ”tikkende miljøbombe”, som miljøminister Magnus Heunicke (S) har kaldt sagen.

Randers Kommune ventes da også at være blandt de største kreditorer i Nordic Waste-boet, der ifølge kuratorernes seneste orientering til kreditorerne 12. februar har et samlet krav fra såkaldte simple kreditorer på 179 mio. kr. Af andre store kreditorer ses Miljøstyrelsen, Gældstyrelsen og DSH Recycling samt DSH Environment. Sidstnævnte ejer Nordic Waste, der blev taget under konkursbehandling 22. januar, og DSH Recycling. 

Det fremgår ikke af kuratorskrivelsen, hvem der har anmeldt deres krav i boet, men det gælder ifølge Søren Gran Hansen tydeligvis endnu ikke millionkravet fra DSH Recycling.

”Lever på lånt tid”

Selvom DSH Recycling har indikeret et stort millionkrav mod både Nordic Waste-boet, så lever virksomheden ”på lånt tid”. Sådan lød det for en uge siden fra bestyrelsesformand Søren Gran Hansen i en pressemeddelelse.

Det skyldes, at driften i virksomheden har ”primært bestået af lejeindtægter fra den tidligere operatør på vores grund”, altså søsterselskabet Nordic Waste. Det har DSH Recycling ellers tidligere ikke villet bekræfte, som beskrevet i CleantechWatch.

DSH Recycling var ifølge det seneste regnskab solvent med en egenkapital på 29,6 mio. kr. og likvider på godt 23 mio. kr.

Hvorvidt DSH Recycling er ved at blive afviklet eller står foran en konkurs, vil bestyrelsesformand Søren Gran Hansen dog ikke svare på. I stedet henviser han til sidste uges pressemeddelelse, hvor det fremgår, at virksomheden afventer ”forsikringsmæssige forhold”.

Hvilke forhold samt hvilket forsikringsselskab, der er tale om, ønsker Søren Gran Hansen heller ikke at kommentere på. Der er dog ikke tale om det internationale forsikringsselskab Chubb, hvor krakkede Nordic Waste har tegnet en miljøskadeforsikring. Det oplyste DSH Recyclings presseansvarlige, Søren Møgelvang Nielsen, i sidste uge til CleantechWatch.

Nordic Wastes forsikring kan maksimalt udløse en skadeserstatning på 38,5 mio. kr., ifølge retsbogen fra skifteretten.

I sidste uges pressemeddelelse kom det ligeledes frem, at DSH Recycling forsøgte at afhænde grunden i Ølst, der sammen med de ødelagte bygninger altså har en regnskabsmæssig værdi på 3,5 mio. kr., kvit og frit til Randers Kommune. Det tilbud afviste Randers-borgmester Torben Hansen (S) dog med henvisning til, at kommunen ikke ville overtage ansvaret for forureningen. 

Kurator undersøger medansvar

DSH Recycling har siden jordskredet for alvor tog fart i starten af december stået på sidelinjen, mens kritikken er haglet ned over Nordic Waste og dets ultimative ejer, olie- og shippingkoncernen USTC med milliardæren Torben Østergaard-Nielsen i spidsen. 

Men i starten af januar kunne CleantechWatch afsløre, at også DSH Recycling muligvis også kan drages til ansvar for, at 3 mio. kubikmeter jord er i bevægelse på grunden og truer nærtliggende Alling Å med forurening. I hvert fald ifølge en vurdering fra professor i miljøret, Peter Pagh.

Siden har Miljøministeriet over CleantechWatch bekræftet, at Kammeradvokaten er i færd med at undersøge selskabet, der deler direktør, ejer og bestyrelse med Nordic Waste, for et muligt medansvar for jordskredet i Ølst. Et jordskred, der anslås at koste op mod 2,2 mia. kr. at håndtere, hvis al jord skal fragtes væk fra stedet.

Lykkes det at placere et medansvar hos DSH Recycling, der ejer grunden samt bygningerne i Ølst, kan det betyde, at dele af den enorme regning for afværge- og oprydningsarbejdet kan blive sendt i en ny retning. 

Siden midten af december, hvor Nordic Waste altså selv opgav at bremse jordskreddet, har Randers Kommune og staten afholdt udgifter for et trecifret millionbeløb. 

Lige så længe har det været bredt diskuteret, hvem den rette betaler egentlig bør være.