Endnu et vandværk ramt af forurening i jysk kommune

Det er nu det andet område i kommunen, der skal koge vandet.
Der er nu to vandværker i kommunen, der er omfattet af kogepåbud. | Foto: Liselotte Sabroe
Der er nu to vandværker i kommunen, der er omfattet af kogepåbud. | Foto: Liselotte Sabroe

Først var det drikkevandet fra Hornslet Vandværk, den var gal med.

Og nu er der også fundet foreningen hos et andet vandværk i Syddjurs Kommune. Nemlig hos Nimtofte Vandværk.

Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Efter samråd med Styrelsen for Patientsikkerhed har Syddjurs Kommune derfor udstedt et påbud til Nimtofte Vandværk med kogeanbefaling til forbrugerne i hele forsyningsområdet. Det betyder, at kommunen anbefaler, at al vand, der bruges til drikkevandsformål, bør koges inden brug. Det gælder også vand til madlavning.

Ifølge Syddjurs Kommune er der påvist bl.a. intestinale enterokokker, der stammer fra tarmen hos mennesker og dyr, og coliforme bakterier i vandet. Sidstnævnte findes i mennesker og dyrs tarmkanal og kan tyde på forurening med overfaldevand. Kilden til forureningen er dog endnu ikke fundet.

I Horslet har kogepåbuddet varet i nu tre uger, og ifølge Lokalavisen er påbuddet netop blevet forlænget. Også her er der blevet fundet coliforme bakterier og enterokok-bakterier. Ifølge den lokale avis har Hornslet Vandværk løbende fået taget nye vandprøver, og selvom bakterieniveauet har været langt, kan kogepåbuddet endnu ikke fjernes.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også