Debat: Vandsektorens økonomiske ramme skal passe til fremtidens behov

Forslaget til den nye vandsektorlov vil resultere i, at vandselskaber bliver nødsaget til at droppe investeringer i nye anlæg, frygter brancheforening. 
Vandselskaberne skal nu og i fremtiden kunne levere rent drikkevand samt værne mennesker og miljø mod miljøfarlige stoffer og klimaforandringer. Det kræver investeringer i drikkevand, spildevand og klimatilpasning, hvilket det aktuelle lovforslag til revision af den økonomiske regulering desværre ikke understøtter, mener Carl-Emil Holst. | Foto: Danva
Vandselskaberne skal nu og i fremtiden kunne levere rent drikkevand samt værne mennesker og miljø mod miljøfarlige stoffer og klimaforandringer. Det kræver investeringer i drikkevand, spildevand og klimatilpasning, hvilket det aktuelle lovforslag til revision af den økonomiske regulering desværre ikke understøtter, mener Carl-Emil Holst. | Foto: Danva
Af Carl-Emil Larsen, direktør i Danva

Danva foreslår, at Regeringen trækker det nuværende lovforslag og i stedet drøfter, hvad det er, politikerne vil med fremtidens vandsektor. Det, som de folkevalgte når frem til, kan så skabe et fundament for en ny forligsaftale, der inden for to-tre år kan resultere i et revideret lovslag til gavn for Danmark, og som er fit for the future.

Det aktuelle lovforslag til revision af vandsektorens økonomiske regulering har været mange år undervejs. Og nu flere end fem år efter forligskredsen skrev under på aftalerne, så er der stadig ikke vedtaget nogen lov. Danva har spillet ind til Klima-, Energi- og Forsyningsministeren, at lovforslaget, der har været i høring, ikke efterlever de politiske intentioner om at forbedre vandselskabernes mulighed for at investere i værn mod miljøfarlige stoffer og klimaforandringer. Lovforslaget vil tværtimod resultere i, at vandselskaber bliver nødsaget til at droppe investeringer i nye anlæg, fordi finansieringen vil kunne skade selskabernes økonomi og dermed den daglige håndtering af drikkevand og spildevand. 

Da de politiske aftaler, der ligger til grund for lovforslaget, blev indgået, var der ikke noget, der hed inflation, der var minusrente på lån, der havde endnu ikke været en verdensomspændende sundhedskrise med Corona, PtX kendte vi ikke, PFAS havde vi knap nok opmærksomhed på heller, ligesom sikkerhedspolitik ikke var en del af billedet, som det er i dag med Ruslands krig mod Ukraine. Ja, og klimaforandringernes stadig mere tydelige konsekvenser med tørke og skybrud var måske heller ikke mejslet i granit dengang, som de er det i dag. Derfor bør man viske tavlen med forslaget til vandsektorloven ren og tage nye politiske drøftelser, der giver aftaler, som passer til den nye virkelighed, hvor forligskredsen bestemmer, hvilke opgaver vandselskaberne skal løse for Danmark nu og i fremtiden.

Danva mener ikke, at det fremsatte lovforslag løser de problemer, det er tiltænkt. Det vil derimod resultere i manglende omkostningsdækning på store omkostningstunge investeringer, og at sektoren i 2036-2042 med de nuværende økonomiske rammer ikke kan forventes at have tilstrækkelig likviditet til at foretage de nødvendige reinvesteringer (KEFM 2018). Ja, det var jo også det, der blev konkluderet på en eksperthøring på Christiansborg tidligere på året med eksempler fra Hofor, Trefor og Aarhus Vand.

Vandsektoren spiller en vigtig rolle for danskernes sundhed og Danmarks vandmiljø. Men for, at den kan leve op til at løfte det ansvar, så skal politikerne give vandselskaberne mulighed for at investere i rent drikkevand, rent vandmiljø og håndtering af skybrud til gavn for samfundet. 

Vi skal derfor have ny vandsektorlov med en økonomisk ramme, som skal passe til fremtidens behov, baseret på reelle politiske drøftelser.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også