Der har de seneste år været stor fokus på pandemi, krig, og klima- og energikrise. Mange ting er forandrede. Alle er enige i, at mange af udfordringerne kræver handling, samarbejde og nye svar. Silotænkning og gamle, bureaukratiske løsninger fra en new-public-management-æra passer ikke til virkeligheden. Derfor kan det også undre, at udkastet til en “ny” vandsektorlov netop er skrevet over den last. Udviklet før og under Corona-pandemien, silotænkt og bureaukratisk er bestemt ikke svaret på de miljø- og klimaudfordringer, som vi står overfor. 

Vi står paradoksalt nok i den situation, at den “gamle” vandsektorlov faktisk er bedre end den “nye”, som Lars Aagaard som klimaminister har fremsat og ønsker vedtaget. Fælles for den gamle og den nye lov er dog, at ingen af dem matcher virkeligheden og de klima-, miljø- og energiløsninger, som forsyningsselskaberne og vandsektoren indiskutabelt er en del af. Tag bare Power-to-X, brint og grøn energiproduktion. Det er ikke tænkt med i loven, selvom vand er en hovedingrediens. Tag klimatilpasning, som er nødvendigt, når 100-års hændelser med enorme regnmængder pludselig bliver til 5-års hændelser. Biodiversitet, grundvandsbeskyttelse, bedre vandrensning og løftet havmiljø. Intet af det vil vandsektoren fremover kunne håndtere på ordentlig vis med det lovforslag, der ligger. Læg dertil, at de mange virksomheder i Danmark, der skaber job og milliardeksport netop ved, at Danmark er foregangsland på vandsektorområdet, også vil tabe på udkastet til vandsektorlov. Og dermed hele samfundet.

Mens pandemien har hersket og den globale verden sat i brand med Putins angrebskrig på Ukraine, har den nye Vandsektorlov levet et temmelig anonymt liv i den brede befolkning. Det er ærgerligt. Vidste de, at den var et tilbageskridt for grundvandsbeskyttelse, klima og miljø, så er jeg sikker på, at hver enkelt danske husstand med rent vand i hanerne vil sætte foden ned.

For vi taler om lovgivning, der behandler noget af det allervigtigste, vi har – vores drikkevand. Vi har brug for moderne, u-bureaukratiske rammer, der for alvor kan sætte skub i den grønne omstilling og sende vores samfund ind i en mere bæredygtig fremtid. Det kræver nedbrydning af siloer til fordel for samarbejde på tværs af sektorer, så der bliver skabt en mere holistisk sammenhæng, hvor vi tænker PtX og sektorkobling. Hvor vi har fokus på at optimere vandrensning med den nyeste teknologi for at beskytte vores havmiljø, samtidig med at vi minimerer spildet af rent drikkevand, og ikke mindst forbereder os på klimaforandringer i vores byplanlægning. Og hvor det offentlige og det private tager fælles ansvar, så vi kan skabe brede fremtidssikrede løsninger.

En ting er, at lovudkastet ikke følger med udviklingen i den virkelige verden. Noget andet er, at den er både tung, bureaukratisk og decideret kontraproduktiv. Lovforslaget vil gældsætte sektoren massivt, og der vil blive behov for 150 ekstra administrative ansatte i landets forsyningsselskaber til registreringer og bureaukrati. Effektiviseringskravet er indrettet, så det slet ikke er økonomisk rentabelt at lave de investeringer, som vi ellers bør foretage i forhold til grøn omstilling og biodiversitet. Dermed efterlader man både en klimaregning og en økonomisk regning i børneværelset. 

Når forsyningsselskaberne fremover skal gældsættes med 70 pct., og gælden er bundet op på drift af for eksempel vandværk og rensningsanlæg, så ligger den som en tikkende bombe til betaling af vores børn og børnebørn. En gældsætning på op til 30-50 pct. vil kunne forsvares med, at vandrør og rensningsanlæg holder længe, men 70 pct. er uforsvarligt og vil betyde en nedslidt miljøsektor. 

Hvis de unge, de grønne og vi helt almindelige danskere vidste, hvad dette betyder, så ville der være folkelig modstand. Og den modstand trænger vi til, for ellers bliver fremtiden mere sort, end den bliver grøn med rent vand. 

Lovforslaget er en ommer. Riv det i stykker og start forfra, eller ryd som minimum voldsomt op, som klimaminister, miljøminister, børneminister, statsminister – gør det ansvarlige og lav en reel grøn, sektorkoblet, u-bureaukratisk vandsektorlov, der ikke sender klima- og pengeregningen videre til børnene.