Debat: Effektiviseringskrav vil ramme Aarhus Rewater-projekt

Det vil have stor betydning for Aarhus Vands nye renseanlæg, hvis det nuværende effektiviseringkrav videreføres i en ny vandsektorlov, lyder det fra direktør Lars Schrøder. 
Foto: Aarhus Vand/pr
Foto: Aarhus Vand/pr
Af Lars Schrøder, adm. direktør i Aarhus Vand

Vi er bekymrede for, at lovforslaget til en ny vandsektorlov – imod de politiske ambitioner, vi havde forstået fra Christiansborg – kan sætte en stopklods for nye anlægsinvesteringer i den danske vandsektor, da der i forslaget fastholdes et effektiviseringskrav på alle former for nyinvesteringer. Vi vil opfordre til, at dette krav gentænkes eller tages ud af forslaget. 

En lokal konsekvens af en fastholdelse af effektiviseringskravet på nyinvesteringer vil være, at bestyrelsen i Aarhus Vand kan få svært ved at godkende opførelsen af et planlagt, nyt renseanlæg i milliardklassen, Aarhus Rewater. Aarhus Rewater vil naturligvis blive konkurrenceudsat og etableret så effektivt og billigt som overhovedet muligt, men investeringen vil – hvis lovforslaget gennemføres i sin nuværende form – blive pålagt effektiviseringskrav, der reelt fjerner det økonomiske fundament for anlægget. 

Aarhus Rewater sikrer en tilstrækkelig udbygning af den rensekapacitet, der er en forudsætning for den fremtidige håndtering af de mængder af spildevand, som følger den byudvikling, Aarhus har haft og fortsat har. Det er en investering, som skal sikre fortsat vækst og udvikling i Aarhus, hvor vi har en gennemsnitlig årlig befolkningstilvækst på 5.000 indbyggere. Anlægget vil tillige, når det er opført, sikre, at vi kan leve op til EU’s krav til kvaliteten af vores havmiljø. 

Anlægget er desuden et afgørende element i bestræbelserne på, at Aarhus Vand kan opfylde målet om at blive et klima- og energineutralt vandselskab i 2030. Et mål, som er fastsat i overensstemmelse med – og til understøttelse af – Aarhus Kommunes klimamål. Mål, der naturligvis er afstemt med og understøtter regeringens mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030. Fastholdes effektiviseringskravet, udfordres vores evne til at leve op til de klimamålsætninger, som vi har forpligtet os til. Målsætninger, som er helt afgørende for vores indsats mod klimaforandringerne.

Vi er bekendte med, at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har tilkendegivet, at der vil blive sat en række delberegninger af lovens økonomiske virkninger i værk. Men vi har brug for, at de ansvarlige ministre tydeligt tilkendegiver, at der ikke gennemføres ændringer af lovgivningen, før de samlede konsekvenser er beregnet – og at både den regulerende myndighed og de regulerede selskaber er enige om virkningen af loven.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også