Aquaporin underskriver distributionsaftale til Indien

Samarbejdet giver vandteknologivirksomheden en unik vinkel til det indiske marked, mener direktør. 
Matt Boczkowski er adm. direktør for Aquaporin, som betjener næsten 43,5 mio. mennesker i 17 forskellige lande med rent vand. | Foto: Aquaporin/pr
Matt Boczkowski er adm. direktør for Aquaporin, som betjener næsten 43,5 mio. mennesker i 17 forskellige lande med rent vand. | Foto: Aquaporin/pr

Efter fire års samarbejde har Aquaporin underskrevet en distributionsaftale med virksomheden Earthy (tidligere Diamond Drops) for at bringe avanceret vandrensning til flere mennesker i Indien.

Det skriver Aquaporin i en pressemeddelelse. 

I løbet af de seneste fire år har Earthy distribueret Aquaporins Aquaporin One-renseapparater i Karnataka, Indien, der bringer rent drikkevand til tusindvis af mennesker i regionen. Nu er selskabet under den nye aftale begyndt at sælge Aquaporins nyeste renser, A2O Pure, som blev lanceret i begyndelsen af 2023. 

Ifølge adm. direktør hos Aquaporin, Matt Boczkowski, glæder sig over den nyunderskrevne aftale, som vil give Aquaporin en fordel på det indiske marked. 

”Ved at kombinere vores unikke Aquaporin Inside-teknologi med Earthys knowhow giver vi os en unik vinkel til det indiske marked. Vi har været glade for at arbejde med Earthy de seneste fire år og ser frem til at fortsætte vores rejse mod gensidig succes i Indien,” siger han i meddelelsen. 

Og produkterne falder da også på et tørt sted – bogstaveligt talt. Indien er et af verdens mest vandstressede markeder og står over for en alvorlig vandkrise. I 2019 rangerede en rapport fra World Resources Institute (WRI) Indien som det 13. mest vandstressede land globalt. 

Her har Aquaporins tidligere samarbejde med Earthy sørget for at levere rent drikkevand til lokale sportsskoler, vandrerhjem og stadioner i Karnataka-regionen ved hjælp af Aquaporin One renseren. Indtil videre har Earthy installeret mere end 300 Aquaporin One-systemer i hele regionen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Anne Højer Simonsen, klimapolitisk chef, DI | Foto: Foto: Søren Nielsen

Tilfredshed med CCS-udspil

For abonnenter

Læs også