Nyt supersygehus trodser klagesag og opfører milliondyrt renseanlæg

Et renseanlæg til 40 mio. kr. bliver opført ved Ny OUH trods klagesag fra sportsfiskere. 
Byggeriet af Nyt OUH er blevet forsinket over flere omgange. | Foto: Nyt OUH / PR
Byggeriet af Nyt OUH er blevet forsinket over flere omgange. | Foto: Nyt OUH / PR

Planerne om at opføre et af Danmarks mest avancerede rensningsanlæg til en sum af 40 mio. kr., som skal rense 500.000 liter hospitalsspildevand fra Odenses supersygehus, Ny OUH, i døgnet, ser nu ud til at skride frem. 

Det skriver Fyens Stiftstidende

Det sker efter, at planerne har været parkeret siden 2020, hvor Danmarks Sportsfiskerforbund klagede til Miljø- og Fødevareklagenævnet over den udledningstilladelse, Odense Kommune havde givet Nyt OUH om at udlede renset spildevand til den lille, nærliggende Killerup Rende og derfra videre til Lindved Å, Odense Å og i sidste ende Odense Fjord.

Det har fået Miljø- og Fødevareklagenævnet til at sende uddybende spørgsmål, som Odense Kommune og Nyt OUH er i gang med at svare på samtidigt med, at planerne for spildevandsanlægget er sat i værk.

”Vi er i gang med at se på, hvilken grund det skal ligge på, og vi er i gang med hele den juridiske pakke, så vi kan få anlægget sendt i udbud. Forhåbentlig kan vi gå i gang efter sommerferien,” siger Kenneth Holm, vicedirektør i projektorganisationen for Nyt OUH, til mediet.

Såfremt Ny OUH ikke får tilladelse til at udlede spildevand til Killerup Rende, kan det betyde, at renset spildevand skal føres til Ejby Mølle og blandes med urenset spildevand.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også