Danva vil have Folketinget til at kaste op til ti milliarder efter grundvandsparker

Der skal hurtigst muligt vedtages en økonomisk model og igangsættes en udrulningsplan for etableringen af grundvandsparker på de sårbare indvindingsområder for at sikre forsyningen af rent drikkevand til danskerne.
Danva vurderer i en pressemeddelelse, at etableringen af de nødvendige grundvandsparker vil koste 7-10 mia. kr. over en tiårig periode.
"Rent drikkevand fra vandhanen har gennem generationer været en selvfølge. Sådan skal det fortsat være også for de kommende slægter. Men situationen er nu så forværret, at det kræver yderligere politisk indgriben for at øge beskyttelsen mod stoffer, som kan true grundvandet ved at trænge ned gennem jordlagene og i sidste ende påvirke drikkevandet," lyder det i meddelelsen fra direktør Danva, Carl-Emil Larsen.
Grundvandsparker betegner et område, hvor der ikke må anvendes pesticider og andre forurenende stoffer, og hvor man med Danvas ord prioriterer genopretning af natur, etablering af økologisk jordbrug, skovrejsning og klimatilpasning.
SF udvider drikkevandskrav til kommende finanslovsforhandlinger
Danva om regeringens sprøjteforbud: På tide med krav til private
SF vil kalde ministre i samråd om giftrester
Vandværker efter giftfund: Beskyt vigtige boringer
Vandselskab: Situationen med pesticider kan blive værre endnu