Satellitdata sparede Lemvig Vand og Spildevand for 3,2 mio. kr til ny hovedvandledning

Detaljeret viden om terrænets bevægelser kan spare forsyningsselskaberne for mange penge og samtidig forbedre arbejdet med klimatilpasning. 
Foto: Astrid Dalum/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Astrid Dalum/Politiken/Ritzau Scanpix

Lemvig Vand og Spildevand var klar til at bruge 3,2 millioner kroner på at udskifte en hovedvandledning, men en kortlægning af sætninger i den lokale undergrund afslørede, at man blot kunne nøjes med at reparere vandledningen og dermed ende med regning på under 10.000 kr, skriver Politiken.

Det var en ph. d.-studerende, der havde nærstuderet området, fordi det var det første sted i landet, hvor man blev opmærksom på lokale sætninger, der ellers er svære og dyre at kortlægge  – men et nyt to-årigt projekt med 2,4 millioner kroner i støtte fra det europæiske rumagentur, ESA, skal sikre at den type kortlægning bliver tilgængelig for alle.

Projektet går ud på at udvikle metoder til at præsentere satellitdata, så de kan bruges af forsyningsselskaber, kommuner og andre interesserede.

"At kunne anvende satellitdata til at få overblik over terrænets lodrette bevægelser lokalt anser jeg for den største revolution i opmålingsbranchen, siden de første gps-modtagere blev introduceret i 1980' erne. Hvis vi anvender de her satellitdata på den rigtige måde, er vi i stand til at give vores politikere et fantastisk godt beslutningsgrundlag for at klimasikre på den bedste og mest økonomiske måde," siger chefkonsulent i Geopartner, Karsten Vognsen til Politiken.

Det Nationale Netværk for Klimatilpasning etablerer sig som forening

Lyngby-Taarbæk Forsyning vil investere store summer i klimatilpasning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også