Kommune opruster på cleantech og klimatilpasning med ny klimaafdeling

Frederikssund Kommune får nu en selvstændig klimaafdeling under Teknik, Erhverv og IT og søger derfor en leder, der skal stå i spidsen for den nye afdeling. Klimafdelingen skal håndtere grundvand, drikkevand, vandløb, spildevand, kystsikring og affald samt sætte fokus på kommuens eget klimaaftryk. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.
"Der er en klar politisk ambition om, at Frederikssund Kommune skal være med på at løse de klimaudfordringer, vi har. Det kan være kystbeskyttelse med de åbenlyse konsekvenser i form af stormflod, og som vi latent har behov for at få gjort noget ved. Men det gælder sådan set også alle åer og vandløb, der er udsat for samme klimapåvirkning, og landmænd, flora og fauna påvirkes ligeledes af klimaet," siger Kristian Nabe Nielsen, teknisk direktør i Frederikssund Kommune til Frederiksborg Amts Avis.
Byrådet afsætter i 2020 3,2 millioner kroner til klima, miljø og den grønne omstilling. Omkring 1,2 millioner kroner af pengene skal gå til at ansætte to nye medarbejdere i den nye klimaafdeling.
Afdelingen får i alt 13-15 medarbejdere, hvor de fleste er hentet fra andre tekniske afdelinger. Desuden er der afsat ca. 1 mio. kr. til oversvømmelses- og stormflodssikring.
DMI lancerer klimaatlas til planlægning af klimatilpasning
Store mængder vand vil holde ingeniører beskæftiget de næste 100 år
Novafos vil bygge enormt renseanlæg til 200.000 borgeres spildevand