Novafos vil bygge enormt renseanlæg til 200.000 borgeres spildevand

Forsyningsselskabet Novafos vil bygge et nyt renseanlæg, der skal rense spildevand fra op imod 200.000 borgere, skriver Frederiksborgs Amts Avis.
Planerne for det nye anlæg, der stadig er i sit tidlige stadie, vil samtidig medføre nedlæggelsen af otte eksisterende renseanlæg, der i stedet skal omdannes til bassiner og pumpestationer. Planen er, at spildevandet herfra skal pumpes gennem flere kilometer af rør og samles i det nye renseanlæg, der vil få hjemme i Frederikssund. Her vil vandet blive renset og ledt ud i Roskilde Fjord.
"I løbet af de næste to-tre år bliver vi skarpe på, om man vil det her med at nedlægge de gamle renseanlæg til fordel for et stort moderne fremtidssikret anlæg, som økonomisk er billigere i drift, har den nyeste miljøteknologi og kan indrettes til at producere energi," siger Carsten Nystrup, direktør i Novafos, til Frederiksborgs Amts Avis.
Direktøren understreger samtidig, at et nyt renseanlæg først vil komme på plads i løbet af de næste 10-14 år.
Danmarks første spildevandsturbine får hjemme i Kolding
Bjerringbros spildevand gøres varmeklar til vinteren ved Gudenåen
Relaterede artikler:
Danmarks første spildevandsturbine får hjemme i Kolding
For abonnenter