CleantechWatch

DMI lancerer klimaatlas til planlægning af klimatilpasning

Et nyt klimaatlas fra DMI skal give et samlet og opdateret bud på fremtidens klimaforandringer i Danmark. Klimaatlasset skal hjælpe kommuner, virksomheder og privatpersoner med at planlægge klimatilpasning.

Foto: Philip Davali/Philip Davali, Ekstra Bladet

DMI har udviklet et klimaatlas, som kortlægger de steder i Danmark hvor der er særlig risiko for stormflod og skybrud og hermed risiko for oversvømmelser i fremtidens Danmark.

Det er især kommunerne i samarbejde med en række sektorer og specialister, der arbejder med klimatilpasning, som kan bruge det nye værktøj.

"Vi har helt fra de første streger på tegnebrættet haft fokus på at inddrage dem, der skal arbejde med Klimaatlasset i dagligdagen – så vi sikrer os det mest optimale arbejdsredskab. Vi sætter stor pris på det tætte samarbejde, vi har haft med et bredt udsnit af landets kommuner, men også regionerne, forsyningssektoren, landbruget, beredskaberne, forsikringsbranchen, større virksomheder og rådgivende ingeniører," forklarer direktør på DMI, Marianne Thyrring i en pressemeddelelse.

Indtil nu har kommunerne selv skullet indsamle viden og data, og har desuden manglet et landsdækkende overblik. Med DMI’s klimaatlas får de nu et samlet bud på fremtidens klima baseret på den nyeste viden.

Nu har vi fået et landsdækkende, ensartet grundlag som er så fintmasket, at det kan anvendes på kommuneniveau.

Jacob Bjerregaard, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL

Lettere at arbejde på tværs af kommunegrænser

Klimaatlasset beskriver det fremtidige danske klima for midten og slutningen af århundredet. I første omgang kan man information om, hvordan fremtidens temperatur, nedbør, ekstremnedbør, havniveau og stormflod ser ud på nationalt og kommunalt niveau – helt ned til 1 km gitter-kort.

”Klimaatlasset er et værdifuldt værktøj, når kommunerne skal planlægge for klimatilpasning. Nu har vi fået et landsdækkende, ensartet grundlag som er så fintmasket, at det kan anvendes på kommuneniveau. Vi har nu muligheden for at se på tværs af kommunegrænser," siger Jacob Bjerregaard, formand for Miljø- og Forsyningsudvalget i KL og fortsætter:

"Vi kan tage beslutninger på et fælles grundlag for vandløb, kyster og udsatte områder. Også når de går på tværs af kommunegrænser. På den måde kan vi sammen med staten, nabokommuner og grundejerne vælge de rette løsninger i klimatilpasningen, og undgå fejlinvesteringer."

Her er status på klimatilpasning i Hovedstaden

Afspærringsproducent har sparket døren ind til udlandet – vokser med 50 pct. 

Miljøminister vil have styr på kloakoverløb: Afgifter kan være på vej 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job