Regeringen vil gøre offentlige indkøb til grøn jobmotor

Regeringen vil i 2021 lave en aftale med Folketingets partier, der skal sikre, at indkøbspolitikken i stat, kommuner og regioner bliver markant grønnere. I dag er indkøbene, der løber op i 380 mia. kr. årligt, direkte ansvarlige for udledning af 12 mio. tons CO2.
Foto: Emil Helms
Foto: Emil Helms
AF ANDREAS LØNSTRUP OG SIMON VALEUR

Hvert år bruger staten, kommuner og regioner 380 mia. kr. på offentlige indkøb, der dækker over alt fra mad og medicin til affaldsbeholdere, emballage, IT-udstyr, biler, bygninger, anlæg og meget mere.

Med en ny strategi håber regeringen, at det store milliardbeløb i højere grad kan sendes i retning af grønne produkter og dermed komme til at understøtte målet om, at Danmarks CO2-udledning skal reduceres med 70 pct. i 2030.

"Det er en plan for, hvordan den offentlige sektor; Stat, kommuner og regioner kan bidrage til at gøre Danmark grønnere. Vi lancerer for første gang i danmarkshistorien en samlet strategi for grønne offentlige indkøb. Det er et nyt stort grønt skridt fremad," siger Nicolai Wammen og tilføjer: 

"Strategien, som vi nu lægger frem, er et udtryk for en grundlæggende forandring af den måde, det offentlige køber ind på. Målet er at vi sænker klimabelastningen fra de offentlige indkøb, og at vi samtidig bruger de offentlige indkøb som en motor, der kan være med til at kickstarte en grøn udvikling i den private sektor."

Nye beregninger viser, at de offentlige indkøb belaster klimaet med 12 mio. tons CO2 om året på globalt plan. Heraf bliver ca. 4 mio. tons udledt i Danmark. Det er ifølge Finansministeriet første gang, der sættes tal på klimabelastningen ved offentlige indkøb, og ambitionen er, at niveauet skal reduceres markant frem mod 2030.

Hvor meget niveauet konkret skal reduceres med, vil finansministeren dog endnu ikke sætte tal på. I første omgang vil man analysere, hvordan man bedst kan bringe udledningen ned og sætte "nogle ambitiøse mål" for det, fortæller han.

"Det er første gang, at det nogensinde er blevet opgjort, hvad CO2-trykket er fra de offentlige indkøb. Det ved vi nu, og det, vi også ved, er, at det skal vi have bragt markant ned, og derfor vil vi nu sætte arbejdet i gang, så vi til næste år, som er lige rundt om hjørnet, sammen med de politiske partier kan vedtage, hvad det er for helt konkrete mål, vi skal have for at nedbringe de offentlige indkøbs CO2-udledning," siger Nicolai Wammen.

Eksterne eksperter

Inden regeringen i 2021 forventer at kunne lave en aftale med Folketingets partier om et konkret CO2-reduktionsmål skal der lavet et analysearbejde med eksterne eksperter, der skal fremskrive udviklingen og give detaljeret indsigt i, hvordan de enkelte indkøbsområder påvirker klima og miljø.

Når arbejdet er færdigt, forventer regeringen i 2021 at kunne lave en aftale med Folketingets partier om et konkret reduktionsmål.

Hvad er det der konkret udestår som i mangler at blive klogere på, før I kan sparke gang i strategien?

"Når man køber ind til det offentlige, er det jo alle mulige forskellige ting, der bliver købt ind. Det er alt fra biler til PC’er til mad og emballage- så der er en meget bred vifte af indkøb."

"Det vi gerne vil gå ind og se på er, hvor vi på alle de her forskellige steder kan træffe nogle valg, så vi bringer klimaaftrykket mest muligt ned. Eksempelvis ved vi nogenlunde, hvor meget det samlede aftryk er for køb af mad, men vi ved ikke hvad fordelingen er; Hvor meget der kommer fra kød, grøntsager og bønner".

"Så det korte og det lange er, at vi har brug for at blive klogere på, præcis hvordan vi kan bringe vores udledning på 4 mio. ton i en dansk sammenhæng og 12 mio. ton op i en global sammenhæng ned. Og når vi har det beslutningsgrundlag, og det har vi allerede til næste år, så vil regeringen indkalde Folketingets partier, så vi kan lave en aftale om det her. For vi har kun et ønske, og det er markant at nedbringe det klimaaftryk, der er fra det offentlige."

Virksomhederne står klar

I Dansk Industri har man længe slået på tromme for at gøre de offentlige indkøb mere grønne og i det lys er det ikke overraskende en tilfreds branchedirektør for offentligt og privat samarbejde i DI, CleantechWatch fanger til en kommentar om den nye strategi:

"Det er jo første gang, at en regering sammen med kommunerne og regionerne har lagt en strategi på bordet, som vi i hvert fald ser som et rigtig godt afsæt for at indfri det enorme grønne potentiale, der er i offentlige indkøb," siger branchedirektør for DI Offentlig-Privat Samarbejde, Jakob Scharff.

"Der er jo enorm indkøbsmuskel i den offentlige sektor, og den har vi ikke endnu været gode nok til at få bragt i spil," tilføjer han med henvisning til det årlige indkøbsbudget i den offentlige sektor på 360 mia. kr.

Virksomhederne er ifølge DI-direktøren i vid udstrækning allerede i dag parat til at levere de grønne løsninger, der er behov for.

"Vi vil rigtig gerne, og virksomhederne står klar med løsningerne, og vi kan jo konstatere, at virksomhederne faktisk selv er rigtig gode til at købe grønt, når de handler sammen. Nu skal vi have det offentlige til at gå forrest," siger han.

Er vi oppe i indkøbsstørrelse, hvor det her kan skabe ringe i vandet og skubbe på den grønne omstilling?

"Jamen det er en central del af den grønne omstilling. Man kan ikke tage det her væk fra omstillingen og samtidig realisere de mål, der er brug for. Det offentlige bygger mange bygninger og køber rigtig meget ind – alt fra IT-udstyr til fødevarer – og på alle de dimensioner vil vi som virksomheder gerne være med til at indfri det grønne potentiale."

"Den gode nyhed er, at det her på lange stræk godt kan lade sig gøre, uden at det bliver dyrere. Og så er der nogle områder, hvor vi også må sige, at det bliver svært at realisere et mål om for eksempel emissionsfri kollektiv trafik, uden at det koster noget."

Hele værdikæden skal med

Når det offentlige i fremtiden skal bygge bygninger, købe IT-udstyr eller handle fødevare er det ifølge Dansk Industri helt afgørende omdrejningspunkt, at det grønne tænkes ind hele værdikæden fra start til slut:

"Det er jo ikke kun et spørgsmål om at købe en computer eller et kontormøbel. Det er også et spørgsmål om, at man stiller krav til bortskaffelsen, til genanvendelse, at man ser på energiomkostningerne og holdbarheden af et produkt," forklarer Jakob Scharff.

Tiden, hvor kvalitetsstemplet alene er den umiddelbare indkøbspris er med andre ord forbi:

"Vi kan ikke bare sige, at det er dejligt at købe en billig kuglepen – vi er også nødt til at tænke i, at der er stillet de rigtige miljøkrav, at der er stillet krav til bortskaffelsen, til genanvendelsen af plast eksempelvis," siger Jakob Scharff.

DI-direktøren er overbevist om, at det offentlige i sine indkøb vil støde på områder, hvor de grønne løsninger endnu ikke er udviklet.

"Men når det offentlige stiller sig frem og siger, at "det her, det vil vi" – og det har vi brug for, at det offentlige gør – så har vi også virksomheder, som vil lægge tid og kræfter i at udvikle de løsninger, som måske ikke er der," siger han.

Trods den store tilfredshed med den grønne strategi for offentlige indkøb ser direktøren i Dansk Industri ét hår i suppen. Hastigheden.

Regeringen har konkret lagt op til, at der i forhold til CO2-reduktioner på offentlige indkøb politisk vil blive vedtaget et mål i 2021, men her ser Jakob Scharff gerne, at det går endnu hurtigere.

"Lad os komme i gang hurtigst muligt. Vi behøver ikke at vente, og det er målene, der er med til at drive den her udvikling," siger han.

Regioner i ny plan for grønnere hospitaler

Grøn revolution i bilindustrien åbner for nyt dansk eksporteventyr 

SMVdanmark: Politikerne er nødt til at tage ejerskab over udbuddene 

Fra kold skulder til foretrukken klimapartner: Danske virksomheder ser guld i grønt Indien-partnerskab

Her er regeringens første statuscheck på klimakursen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu