Regeringen har nu for første gang fremlagt det klimaprogram, som skal give Foketinget mulighed for at vurdere, om målet om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030 er muligt med den nuværende kurs.

Det er regeringen med den nye rapport under armen overbevist om, at det er.

"Vi har ti år til at nå 70 pct.-målet. Vi har travlt. Ingen tvivl om det. Derfor er der i regeringens første år truffet beslutninger, der medfører reduktioner, der svarer til næsten en fjerdedel af vejen," siger klimaminister Dan Jørgensen (S) i en pressemeddelelse.

Det er første gang, at regeringen har fremlagt det årlige statuscheck for klimaindsatsen frem mod 2030, som den nye klimalov påbyder den siddende regeringen at præsentere forud for de årlige finanslovsforhandlinger. Programmet dækker syv forskellige ministeries ansvarsområder.

Op til 1 pct. af BNP

Regeringen taler om gå på to ben for at nå målet: Dels er der her og nu konkrete beslutninger om eksempelvis udfasning af oliefyr, udsortering af plast samt energieffektiviseringer, og dels skal der investeres i teknologier, som ikke er modne i dag, men kan omsættes til reduktioner på sigt.

Det vil ifølge regeringens klimaprogram koste mellem 16 og 24 milliarder kroner om året at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Skønnet over omkostningerne for at nå målet svarer til et sted mellem 0,7 og 1 pct. af BNP i 2030 og tegner sig således for en væsentlig del af den ventede velsstandsstigning over det næste årti på 1,4 pct. årligt.

Prisskiltet omfatter desuden en omstilling, hvor virkemidler netop implementeres løbende i takt med de teknologiske fremskridt. "En forceret omstilling, hvor vi i dag besluttede alle tiltag hele vejen til 70 pct." ville resultere i markant højere omkostninger for samfundet, lyder vurderingen i en meddelelse fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

"Vi vil løbende omsætte de teknologiske potentialer til flere konkrete reduktioner, men hvis vi indfrier målet udelukkende med kortsigtede løsninger, vil prisen på den grønne omstilling til gengæld blive højere end hvad denne gennemsnitsberegning viser," siger Dan Jørgensen i en pressemeddelelse om statusrapporten. 

Regeringens tro på klimateknologi giver støtter bange anelser

En fjerdedel i mål

Det seneste år er der lavet tiltag, der reducerer CO2-udledninger med fem millioner ton i 2030, viser klimaprogrammet. Det svarer til omkring en fjerdel del af den reduktion, der skal til for at nå 2030-målet.

Hertil kommet, at regeringen kommet med et vejtransportudspil, som ventes at bidrage med yderligere én million tons reduktion af CO2-udledning i 2030. Udspillet er dog blevet hældt ned ad brættet af støttepartierne.

"I forhold til den reduktion, vi skal lave på ti år, der har vi indtil videre tiltag, der sikrer en fjerdedel af det. Jeg synes, det er et godt skridt på vej i den rigtige retning. Det kan langt fra stå alene, og det er klart, at vi har travlt i forhold til sektorer som landbrugssektoren og transportsektoren. Vi skal have lavet en grøn skattereform. Så der er meget mere på vej, og min pointe er, at vi er nået et godt stykke i regeringens første levetid," siger Dan Jørgensen.

Mens der allerede er lavet aftaler for affalds-, energi- og industriområderne. Senere på året kommer regeringen med udspil på landbrugsområdet og en grøn skattereform, ligesom der inden årsskiftet skal forhandles om transport, bygge og offentlige indkøb.

(Kilde: Meddelelse fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet)

Afviser kritik

Klimamiinster Dan Jørgensen (S) er ofte mål for kritik fra regeringens støttepartier.

Han beskyldes konstant for at nøle og ikke rykke hurtigt nok på klimaområdet og kursen mod det politsike mål om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Dan Jørgensen mener – trods kritikken fra støttepartierne – at klimakampen går i den rigtige retning.

"Klimaprogrammet viser, at 70 procentsmålsætingen i 2030 er mulig at indfri. Det er den gennem en kombination af kendte virkemidler og investering i modning af teknologiske løsninger. Altså løsninger, som findes derude, men som ikke findes på et niveau endnu, hvor de kan give det, der skal til," siger Dan Jørgensen.

Støttepartierne, som tæller De Radikale, Enhedslisten og SF, er dog bekymrede for, at regeringen sætter for meget lid til teknologien.

Den har ikke hjulpet klimaet indtil videre, så hvorfor skulle det være anderledes fremover?, lyder et centralt spørgsmål i den samlede kritik.

Over for avisen Danmark underbygger Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, sin skepsis.

"Hvis vi igen skal udskyde de store beslutninger, til der kommer en teknologi, der på magisk vis kan redde os, risikerer vi, at vi ikke når målet. Bliver vi ved med at bilde folk ind, at der kommer et quickfix, får vi ikke handlet, og så bliver regningen større," siger Skipper til mediet.

Alle sektorer inddrages i kampen for klimaneutralitet

Rambølls grønne bilordning ræser afsted – nu risikerer støtteordning at udgå