Det var ikke med sin gode vilje, at Kommunernes Landsforening i slutningen af august formelt besluttede at påtage sig opgaven med at nedbringe den danske overkapacitet inden for affaldsforbrænding.

"Det bliver ikke nemt," lod KL’s næstformand Martin Damm dengang vide over for Altinget, men det var omvendt vigtigt for foreningen at vise "kommunalt lederskab" for at sikre, at løsningen blev mere favorabel for kommunerne, end den liberaliseringsmodel, der udgjorde alternativet.

Her godt en måned senere er KL trukket i arbejdstøjet for at efterleve opgaven om inden d. 1. januar at udpege de anlæg, der skal lukkes ned inden 2030, således at kapaciteten kan blive tilpasset de mængder affald, samfundet venter at stå med i fremtiden.

"Vi er i fuld gang med at indhente data til etablering af det faglige grundlag for listen," skriver direktør for miljø- og planområdet i KL Laila Kildesgaard et mailsvar til CleantechWatch.

KL har dog også bedt om en "politisk proces" efter indleveringen af listen, hvor planen skal diskuteres med de berørte kommuner og med KL's bestyrelse. Det vil blandt andet udskyde deadline for den 'endelige' liste med et halvt år i forhold til udgangspunktet i den affaldsaftale, et bredt politisk flertal på Christiansborg stemte for tidligere på året.

"Vi leverer en tentativ liste inden 1. januar 2021 og en endelig liste sommer 2021 efter politisk proces," bekræfter Laila Kildesgaard i mailen til CleantechWatch.

"Gæld, miljøperformance og effektivitet"

Opgaven med at lave en såkaldt "dødsliste" over affaldsforbrændingsanlæg er en del af aftalen fra juni, der skal reformere affaldssektoren og gøre den klimaneutral i 2030.

Her blev et bredt flertal i Folketinget enige om, at kapaciteten på forbrændingsanlæggene skal reduceres med 30 procent frem mod 2030.

Laila Kildesgaard forklarer, at listen over anlæg, der skal lukkes ned, vil tage udgangspunkt i flere forskellige faktorer.

"Det faglige grundlag baseres på eksisterende data, som anlæggene anmodes om at validere og supplere. Det er bl.a. data om anlæggenes gæld, miljøperformance og effektivitet. Herudover indgår omkostninger til omlægning til alternativ varmeproduktion og transport af affald i analysen," skriver Laila Kildesgaard.

Hun understreger, at KL’s foreslåede model vil basere sig på, at borgere og kommuner ikke skal betale for eventuelle tab ved nedlukningen af forbrændingsanlæggene.

"Vi lægger afgørende vægt på, at eventuelle økonomiske tab forbundet med lukninger af anlæg dækkes fuldt ud af staten, så kommuner og borgere holdes økonomisk skadesløse. Herudover skal der laves en aftalebaseret model for, hvordan affaldsmængderne til forbrænding fordeles på de tilbageværende anlæg," skriver Laila Kildesgaard.

Når KL indleverer sin foreløbige liste over anlæg, der kan lukke ved årsskiftet, er det op til en række relevante myndigheder, herunder Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Forsyningstilsynet at vurdere og derefter enten godkende eller afvise den midlertidige plan. Aftalepartierne skal orienteres om myndighedernes beslutning d. 15 februar 2021.

Hvis myndighederne ender med ikke at godkende KL’s udspil, ligger der allerede en alternativ køreplan klar.

Her træder en såkaldt "udbudsmodel" i kraft, der bl.a. betyder, at miljøkrav til forbrændingsanlæggene strammes, og at der kommer krav til kommunerne om at sende behandlingen af det forbrændingsegnede husholdningsaffald i udbud.

Dertil ophæves den såkaldte "anvisningsret til forbrændingsegnet erhvervsaffald", der i dag betyder, at kommunerne kan anvise, hvor virksomhederne inden for kommunegrænserne skal aflevere deres affald. 

AVV frygter for forbrændingsanlægs fremtid

Regeringen varsler om lukning af forbrændingsanlæg

"Sandheden er, at det meste affald betaler vi mange penge for at komme af med"