Økonom skyder ændring af beskatning på solceller ned
![Foto: Better Energy](https://photos.watchmedier.dk/watchmedier/resize:fill:3840:0:0/plain/https://photos.watchmedier.dk/Images/article12368221.ece/ALTERNATES/schema-16_9/doc7c1i6tl3u6f160f0ff8h.jpg)
Skatteministerens afvisning af at ændre beskatningen af solceller på lavbundsjorder møder opbakning hos Jan Bentzen, lektor og forsker ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet med speciale inden for energiøkonomi og bæredygtighed.
Partier vil have skatteministeren til at se på solcelle-beskatning
Det skriver Økologisk Nu.
"Solceller koster også penge at anlægge både i arbejdskraft, kapital og maskiner. Ved at ændre skatterne skaber man et incitament til at lave solceller på jord, hvor det i virkeligheden kan vise sig at være samfundsøkonomisk tåbeligt," siger Jan Bentzen til mediet.
Hans udtalelse falder blandt andet på baggrund af en række artikler fra AgriWatch.
Her har energiselskaber og landbruget efterlyst ændringen af beskatningen på solceller på lavbundsjorde. Ændringen vil ifølge blandt andre Better Energy betyde, at virksomheder vil investere i solceller på lavbundsjorde i stedet for, at staten skal betale for at tage jordene ud af drift.
Forslaget er ellers bakket af både Venstre, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, ligesom Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn også fandt det værd at undersøge området igen.
(Denne artikel er leveret af vores søtermedie AgriWatch)
Ingrediensvirksomhed sender stort millionbeløb efter grøn strøm
Forsyning Helsingør vil investere trecifret millionbeløb i solcellepark
Relaterede artikler
Danskerne tror på teknologi som løsning på klimakrisen
For abonnenter