Mette Frederiksen udvider gradvis genåbning

Ifølge sundhedsmyndighederne kan Danmark åbne en smule mere end ellers planlagt, siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde. (Opdateret)
Foto: Philip Davali//
Foto: Philip Davali//
AF RITZAU

De første trin i den gradvise genåbning af landet bliver udvidet på grund af en positiv udvikling.

Det siger statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde tirsdag eftermiddag.

"Det er vurderingen fra sundhedsmyndighederne, at vi kan åbne en smule mere. Vi kan gøre fase et en smule større. Det skal fortsat gøres ansvarligt og forsigtigt," siger statsministeren.

Tallene for antal indlæggelser af coronasmittede er faldende, hvilket har været tendensen i to ugers tid.

På et pressemøde sidste uge meldte Mette Frederiksen, at den gradvise genåbning onsdag i første omgang ville omfatte vuggestuer, børnehaver og skoler op til 5. klasse.

Hun understreger på pressemødet tirsdag, at der i genåbningen kan blive behov for at "gå lidt baglæns", hvis tallene udvikler sig negativt.

"Vores pejlemærke er, at det skal være sundhedsmæssigt forsvarligt, og at fokus derudover er på samfundsøkonomien og arbejdspladserne. Vi skal genåbne klogt og forsigtigt. Vi vil ikke gå for hurtigt frem, så hvis et tilbageslag kommer, så bliver det ikke så voldsomt," siger Mette Frederiksen.

Regeringen vil forhandle om en udvidelse af genåbningen med Folketingets partier.

Brian Mikkelsen: Iværksættere og selvstændige mangler hjælp

To meters afstand og forskudt mødetid – her er retningslinjerne fra Erhvervsministeriet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også