Det britiske Underhus vedtager Boris Johnsons aftale

Nogle enkelte konservative parlamentsmedlemmer stemte imod Boris Johnsons brexitplan, der dog blev vedtaget.
Foto: Ho/AFP/Ritzau Scanpix
Foto: Ho/AFP/Ritzau Scanpix
AF RITZAU

Det britiske Underhus har fredag eftermiddag vedtaget et lovforslag om premierminister Boris Johnsons brexitaftale.

358 stemte for forslaget, mens 234 stemte imod.

På trods af det overvældende flertal så stemte enkelte konservative imod partiets premierminister. Syv af de i alt 365 parlamentsmedlemmer fra Det Konservative Parti gav således ikke deres støtte til planen.

Med Johnsons plan godkendt er premierministeren ét skridt nærmere at opfylde sit løfte om at få "brexit gennemført" senest 31. januar 2020.

Men selv om briterne formelt forlader unionen til den tid, så vil de stadig være tilknyttet EU, mens der forhandles om en handelsaftale.

Aftalen, der fredag er vedtaget, forbyder dog blandt andet forhandlinger med EU efter december 2020. 

Det vil sige, at briterne står til at forlade EU uden aftale, hvis ikke der er landet en handelsaftale inden udgangen af næste år.

Britisk regering vil med lov kræve brexit inden for et år

Fuld damp under ventilkoncern: AVK-chef tror på nyt rekordår 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også