Lige nu er Danmark ved at konvertere den ubrugte energi fra de seneste måneders ufrivillige pause om til utålmodig handlekraft. Nu skal der gang i hjulene, og rigtig mange organisationer, min egen inklusive, har de seneste uger bidraget med forslag til, hvad Danmark bør satse på for at trække landet i gang igen. Det vil sige, de dele af det, der ikke allerede har knoklet for at holde Danmark kørende.

Grøn omstilling har været et gennemgående tema i flere af udspillene. Naturligvis, havde jeg nær skrevet. For logikken taler jo næsten for sig selv: Den grønne omstilling var en nødvendig og påtrængende opgave længe før coronakrisen satte ind og vil være det mange år endnu. Så hvorfor ikke intensivere indsatsen på det, vi alligevel skulle have gjort, hvis det samtidig kan bidrage til job og vækst? I den forbindelse er det vigtigt at have for øje, at en grøn satsning samtidig er en bred satsning, som tilgodeser andre erhverv og virksomheder, end de der primært arbejder i energi- og klimasektoren. Her tænker jeg på den brede vifte af underleverandører som leverer komponenter og serviceydelser til den grønne industri.

Regeringens tiltag til at styrke den grønne eksport samt ikke mindst forslaget om en milliardsatsning på renovering af boliger i den almene sektor er gode eksempler på initiativer, der kan give en klima- og erhvervsmæssig effekt her og nu. Men man skal ikke række armen langt ud for at få yderligere inspiration fra rapporter, der peger på, at vitale dele af den danske infrastruktur er udfordret af klimaforandringerne. Områder, hvor ovennævnte logik med at forene det nødvendige med hurtige jobeffekter, også gør sig gældende.

Jeg forstår godt, og har kun ros tilovers for den resolutte politiske ageren med hjælpepakker i den nuværende situation, men vil samtidig påpege, at det fremadrettet er utroligt vigtigt med en balance mellem det korte og det lange sigt. Faren er bestemt ikke drevet over endnu, og mange af de økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser, fx i form af udskudte eller reducerede udviklingsprojekter, vil først vise sig over tid. Derfor er vi nødt til også at iværksætte initiativer, der rækker længere frem. Ikke blot på grund af corona, men også fordi der er mange klimabeslutninger, som trænger sig på.

Holder vi os på den grønne bane, er kombinationen af kort/langt perspektiv da også kendetegnende for en række af forslagene i regeringens klimaudspil, men rigtig spændende bliver det jo først, når vi ved, hvad der kommer ud af forhandlingerne.

Husk forskningen

Selv om coronasituationen forståeligt nok optager meget af dagsordenen, vil jeg pege på et område, som jeg håber vil få større opmærksomhed blandt politikerne, nemlig forskningen. Både den del af den som konkret skal bidrage til at vi kommer i mål med klimaambitionerne, men også teknisk-naturvidenskabelig forskning generelt.

Det er bl.a. herfra, at virksomhederne skal hente værdifuld viden i forbindelse med den digitale omstilling, som banker på fabriksporten hos både grønne og danske virksomheder i almindelighed. Det er en omstilling, som er afgørende for at danske virksomheder kan tage del i det kapløb, som allerede var i gang inden corona, og helt sikkert vil blive genoptaget, når nogen – bl.a. takket være videnskaben – enten kan afblæse krisen, eller annoncere, at der er fundet en behandling eller vaccine, som gør samfundene mindre sårbare.

Tingene hænger sammen, om end kompleksiteten i den nuværende situation gør det ekstremt svært at spå om fremtiden. Men vi er nødt til at kigge ind i den – og ikke mindst satse på den.

DHI gør klar til at høste frugterne af massive investeringer

Overskuddet i vandingeniørvirksomhed mere end halveret 

Viegand Maagøe rider på grøn omstillingsbølge – lander rekordregnskab