Erhvervsalliance: Sæt klima over velfærd

Erhvervslivets Klimaalliance lægger op til, at noget af velfærden må skæres fra, hvis regeringens 70 procents-mål skal realiseres. Samtidig skal der afsættes flere penge til målet, lyder det fra alliancens parter.
Foto: Erhvervslivets Klimaalliance
Foto: Erhvervslivets Klimaalliance

Regeringens mål om en CO2-reduktion på 70 pct. i 2030 er god, men den bliver også dyr at komme i mål med. Sådan lyder det fra den nye klimaalliance mellem Dansk Industri og Dansk Energi. Alliancen lægger derfor op til, at der afsættes en markant del af det økonomiske råderum til netop klimamålsætningen.

Det skriver Børsen.

"Hvis vi mener det her alvorligt, så bliver en væsentlig del af råderummet - ikke det hele, for der skal også være plads til bedre velfærd - men en væsentlig del bliver simpelthen nødvendig at være øremærket til en grøn omstilling, hvis vi skal nå det inden for de næste ti år," siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør hos Dansk Industri, til avisen.

Dansk Energis adm. direktør, Lars Aagaard, giver samme sted udtryk for, at Danmark er nødt til at prioritere klima lidt før velfærd - og om nødvendigt skære ned på sidstnævnte. Alliancen ser bl.a. gerne, at der sættes ekstra midler af til grøn forskning og teknologiske investeringer. Samtidig ønsker Erhvervslivets Klimaalliance at undgå skattestigninger for bedre at kunne skabe vækst.   

Opfordringen kommer samme dag, som statsminister Mette Frederiksen (S) for første gang sætter sig sammen med 13 erhvervsledere, som hun har udvalgt til at stå i spidsen for de klimapartnerskaber, der skal hjælpe regeringen at med indfri sine klimaambitioner.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Dansk Energi og DI former ny alliance i kampen mod klimaforandringer 

Analyse: Erhvervslivet kræver penge på bordet til klimastrategier 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også