CleantechWatch

Dansk Energi og DI former ny alliance i kampen mod klimaforandringer

Brancheorganisationerne forpligter sig over de næste to år til at komme med nye svar på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løse den internationale klimakrise i et samarbejde med Christiansborg såvel som befolkningen.

Foto: Jens Dresling

Dansk Energi og DI går sammen i nyt tiltag under navnet Erhvervslivets Klimaalliance. Brancheorganisationerne forpligter sig dermed til at udvikle nye og langsigtede svar på, hvordan erhvervslivet kan bidrage til at løse klimaudfordringen.

Det skriver Dansk Industri i en pressemeddelelse.

"Klimaudfordringen er så gennemgribende, at ingen kan løse den alene. Vi får brug for at udvikle nye og langsigtede svar – på tværs af sektorer, hvis vi skal nå i mål med regeringens ambition, at Danmarks udledning af klimagasser senest i 2030 skal være reduceret med 70 pct. Derfor stifter vi nu Erhvervslivets Klimaalliance," udtaler Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, i meddelelsen.

Tiltaget, som forløber over de næste to år, kommer i kølvandet på regeringens såkaldte klimakontrakter, der består i en invitation til erhvervslivet om at komme med forslag til, hvordan udviklingen af klimagasser kan reduceres inden for forskellige sektorer.

"Vi skal have udviklet nye løsninger med afsæt i tre centrale spor: Vi skal udbygge den vedvarende energi – og lagre og bruger den rigtigt. Vi skal udnytte energien langt mere effektivt – og på tværs af sektorer. Og så er der brug for, at vi elektrificerer hele vores samfund. Det vil kræve nye svar, nye og anderledes partnerskaber, og ny teknologi at nå hele vejen. Og dem vil vi på erhvervslivets vegne bidrage til at finde," siger Lars Sandahl i meddelelsen.

Frederiksen vil skrive klimakontrakt med erhvervslivet – Marienborg-møder skal fjerne knaster 

Mere fra CleantechWatch

Debat: Nej, ARI – det er ikke alene op til kommunerne at sikre ensartet sortering

Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) mener, at en række kommuner underminerer national succes på affaldsområdet. Men ARI bør også se på sin egen rolle i at sikre ensartede anbefalinger til kommunerne fra den private affaldssektor, skriver Marianne Bigum, medlem af IDA's ekspertgruppe for cirkulær økonomi i dette debatindlæg.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs