Klima og den grønne dagsorden tårner sig som et uomgængeligt bjerg op foran politikere og virksomheder. Alle melder sig klar til at snøre vandrestøvlerne og begynde den lange og tunge march mod toppen. Spørgsmålet er, om de ivrige bjergbestigere kan klare strabadserne.

Politikerne er blevet enige om et CO2-reduktionsmål på 70 pct. i 2030, og erhvervslivets interesseorganisationer lægger grønne planer og indgår klimaalliancer.

Dansk Industri inviterede i forbindelse med sit topmøde midt i september regeringen til at indgå et grønt partnerskab med erhvervslivet. Danmarks største lobbyorganisation er klar med en grøn 2030-plan med 150 forslag til politikerne, der ifølge DI kan sikre Danmark en CO2-reduktion på 65 pct. i 2030.

"Jeg oplever, at vores plan er blevet taget særdeles konstruktivt imod. Både i forhold til at vi i fællesskab har muligheder, men også forpligtigelser til at leve op til vores grønne omstilling. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vores statsminister og regering mener det alvorligt, og det gør vi også," sagde topchef i DI, Lars Sandahl Sørensen, til Watch Medier ved topmødet.

Samtidig har DI sammen med Dansk Energi stiftet Erhvervslivets Klimaalliance, som over de kommende to år forpligter sig til at udvikle langsigtede løsninger på klimaudfordringen.

Mette F. vil indgå klimakontrakter

Statsminister Mette Frederiksen (S) kvitterede for initiativerne i sin tale ved Folketingets åbning 1. oktober.

"I årtier blev den grønne udvikling i Danmark drevet frem af lovgivning fra Christiansborg. Vindmøller, økologi, energieffektiviseringer. Nu er det andre – de unge og erhvervslivet, der er foran os. Kære Folketing, vi skal foran igen," lød det fra Mette Frederiksen fra Folketingets talerstol.

Statsministeren vil bære Danmark op ad klimabjerget arm i arm med virksomhederne, og hun vil derfor mødes med erhvervslivet branche for branche for at udarbejde såkaldte klimakontrakter, der tilsammen skal indgå i regeringens klimaplan.

Watch Medier har spurgt en række andre interesseorganisationer om, hvilke krav og ønsker de bringer med til bordet. Alle byder velvilligt ind med idéer.

Dansk Energi vil udbygge elnettet. Landbrug og Fødevarer vil omlægge til mere klimavenlig produktion. Danske Rederier vil investere i udvikling af ny, grøn teknologi. Finans Danmark vil låne penge ud til bæredygtige investeringer.

(Artiklen fortsætter under grafikken...)

(Hvis du læser i en app, kan der være problemer med at se grafikken. Du kan i stedet læse artiklen i en browser.)

Kræver guld for enden af grøn regnbue

Idéer er der nok af fra af erhvervslivet. Spørgsmålet er, om virksomhederne er villige til for alvor at sætte handling bag ordene.

Der er ingen tvivl om, at den grønne dagsorden bliver taget seriøst i kommunikationsafdelingerne, hvor der i øjeblikket stort set ikke bliver skrevet en pressemeddelelse, der ikke på en eller andet måde handler om klima, miljø eller bæredygtighed.

Men erhvervslivet mangler stadig at bevise, at den grønne dagsorden også for alvor er sunket ind på direktionsgangene, i bestyrelseslokalerne og blandt aktionærerne. Alle vil være grønne udadtil, men er der tale om grøn ansigtsmaling, eller banker der reelt et grønt hjerte dybt inde i dansk erhvervsliv?

Svaret er nok, at det grønne hjerte banker så længe, det bliver holdt i gang af udsigten til profit. Den grønne omstilling får med andre ord hjertestop i det øjeblik, erhvervslivet ikke kan se den økonomiske gevinst i at investere grønt.

Som adm. direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, meget ærligt udtrykker det, så er realiteten, at "hvis industrien kan se, at der er mere guld for enden af den grønne regnbue end den sorte, så kører alle mod den grønne."

(Artiklen fortsætter under billedet...)

Klima skal helst betales af andre

I Watch Mediers rundspørge blandt erhvervslobbyen står det da også lysende klart, at frisk og ren luft har svært ved at slå duften af cool cash. The business of business is doing business, selvom klimaeksperter og ungdomsaktivister slår og sparker og flår sig i håret.

"Det er mere et partnerskab med regeringen, end det er en kontrakt, jeg ser foran mig. Fordi ja, erhvervslivet skal komme med penge og lave investeringer. Men erhvervslivet skal altså også betale banken for de penge, de låner. Så hvis ikke man tror på, at de grønne investeringer kan give afkast, så kommer de simpelthen ikke," siger Lars Aagaard.

Så ja, energivirksomhederne vil meget gerne investere i at udvide elnettet, så det kan trække en mio. elbiler om ti år. Men det kræver, at politikerne lader elselskaberne øge elpriserne hos kunderne.

Fødevarevirksomhederne vil gerne udvikle nye bæredygtige produktionsformer. Hvis altså det offentlige betaler for forskningen.

Bankerne vil gerne låne penge ud til grønne investeringer, hvis ikke politikerne indfører for hårde kapitalkrav og høje skatter.

Landbruget vil gerne bygge klimavenlige stalde, hvis staten kommer med økonomisk støtte.

Og ejendomsbranchen vil gerne energirenovere bygninger, hvis politikerne åbner for større huslejestigninger.

Hvis Mette Frederiksen vil have erhvervslivet med på klimakontrakterne, nytter det derfor ikke, at hun dukker op til møderne med tomme lommer.

Den grønne omstilling kræver mere end hensigtserklæringer og forkromede planer. Hvis regeringen og erhvervslivet skal nå den grønne bjergtop, er der brug for massive investeringer og benhårde prioriteringer, der til tider kommer til at gøre ondt på både politikere og virksomheder.

Regeringen vil inden jul lave en klimalov for at binde politikerne til at mindske udslippet af drivhusgasser med 70 pct. i 2030 sammenlignet med 1990. Når klimaloven er lavet, vil statsministeren lave klimakontrakter med de store brancher og komme med en klimahandlingsplan, der skal sikre, at den grønne målsætning rent faktisk bliver indfriet.

Watch Medier har spurgt Statsministeriet om, hvilke brancher der konkret bliver inviteret til at lave klimakontrakter med regeringen, og hvornår møderne går i gang. Men Statsministeriet er ikke vendt tilbage med svar inden redaktionens deadline.

Denne artikel er lavet i samarbejde mellem CleantechWatch og de 12 andre nichemedier, der er en del af Watch Medier.