Det bliver et folketingsår med fokus på den grønne omstilling.

Regeringen har i sit lovkatalog for folketingsåret 2019/2020 lagt op til flere ændringer af en række love inden for miljø- og ressourceområdet.

Lovkataloget tager først og fremmest initiativ til en større ændring af loven om miljøbeskyttelse. Her vil regeringen bl.a. reducere forbruget af bæreposer i plast ved at indføre forbud mod gratis udlevering af poserne, ligesom dele EU's emballagedirektiv skal endeligt implementeres.

Ændringen af loven om miljøbeskyttelse lægger også op til at implementere flere ændringer i affaldsdirektivet, der skal sikre, at direktivets krav om udarbejdelsen af nationale affaldshåndteringsplaner og nationale programmer for affaldsforebyggelse kan efterleves.

Regeringen vil desuden udvide producentansvaret for emballage, ligesom indsamlingen og behandlingen af elektronikaffald skal moderniseres.

I lovkataloget er der også lagt op til et forsøg på en forbedring af luftkvaliteten ved at mindske partikelforurening. Det skal ske ved at indføre såkaldte miljøzoneinitiativer, ligesom håndhævelsen af zonerne skal digitaliseres. Derudover vil regeringen begrænse partikelforurening ved at skærpe kravene for ældre brændeovne og pejse, hvorfra den største partikeludledning kommer.

Regulering af vandsektoren skal ændres

Vandsektoren kan også se frem til at komme på dagsordenen i Folketinget. Regeringenn har bl.a. lagt op til en ændring af loven om vandforsyning, der vil gøre det obligatorisk for kommunerne at gennemgå alle statslige boringer, der er placeret tæt på steder, hvor der anvendes pesticider til erhvervsmæssige formål for derigennem at kunne vurdere behovet for beskyttelsesindsatser mod forurening.

Derudover vil regeringen ændre vandsektorens organisering og økonomiske forhold, ligesom selskabsskatteloven for vandsektoren også kommer under lup. Mindre, forbrugerejede vandselskaber skal have bedre mulighed for at træde ud af økonomisk regulering og skattepligt, ligesom sektorens generelle økonomiske regulering skal ændres.

Forslaget har, ifølge regeringen, til hensigt at skabe mere fleksible indtægtsrammer og give fleksibilitet til at investere i både langsigtede og bæredygtige løsninger, der skal give højere kvalitet og lavere priser for forbrugerne.

Støtte til overskudsvarme og energieffektivisering

Energibesparelser og energieffektivisering kommer også på regeringens dagsorden. I lovkataloget foreslår regeringen, at der skal ydes støtte til energibesparelser og effektiviseringstiltag, herunder bl.a. implementeringen af individuelle varmepumper, energieffektivisering af bygninger, samt støtte til energibesparelser i industri- og serviceerhverv.

En række forældede love inden for energiområdet skal også ophæves, hvis det står til regeringen.

På varmeområdet vil regeringen indføre nye regler for udnyttelsen af overskudsvarme ved at ændre i prisreguleringen. Forslaget er en opfølgning på energiaftalen fra juni 2018 og aftalen om øget overskudsvarme fra marts 2019.

Samtidig vil regeringen indføre ny regulering af fjernvarmesektoren, der skal sætte loft over, hvor meget der kan opkræves af forbrugerne, ligesom der løbende skal præsenteres effektiviseringskrav.

Den eneste fuldstændig nye lov på dagsordenen er Klimaloven. Her vil regeringen have indført bindende delmål og langsigtede mål på området for klima. Danmark skal leve op til målet om en 70 pct. reducering af CO2 frem mod 2030, ligesom der lægges op til, at Klimarådet skal bistå regeringen, når det skal besluttes, hvilket reduktionsmål og virkemidler, der kan sikre, at Danmark lever op til Parisaftalens temperaturmål.

Regeringen vil årligt følge op på, hvordan det går med målene.

Statsminister Mette Frederiksen (S) lovede på Dansk Industris topmøde i september, at Danmark ville få en ny klimalov inden jul. Men selv hvis kommer enighed om en ny klimalov inden udgangen af året, vil loven på grund af formelle processer først kunne blive vedtaget til februar næste år.

Klimaministeriet har dog over for EnergiWatch bekræftet, at aftalen som lovet kommer til at ligge klar før jul.

Grønne tiltag skal kæmpe mod pædagoger om milliarder

Frederiksen: Erhvervslivet har overhalet Christiansborg i den grønne omstilling