Rockwool: Eksplosion i biogaspriser truer grøn omstilling

Høje biogaspriser betyder lavere incitament til at omlægge energikrævende produktion til et grønnere alternativ, lyder kritikken fra Rockwool.
Foto: Rockwool/pr
Foto: Rockwool/pr

Både Rockwools konkurrenceevne og dansk erhvervslivs incitament til at omstille energikrævende produktion til biogas er truet af de eksplosive biogaspriser, som markedet ser lige nu. 

Sådan lyder budskabet fra Frank Larsen, der er adm. direktør i Rockwool Nordics, i et interview med Børsen.

Direktøren fortæller, at priserne på biogas er blevet fire gange højere sammenlignet med for to år siden, da stenuldsproducenten omlagde sin danske produktion til det grønnere alternativ for at skærpe koncernens grønne profil. 

”Vores bekymring er, at de lærepenge, vi betaler for at lave den grønne omstilling på Rockwools danske fabrikker, ikke bliver til nytte for resten af dansk erhvervsliv, der kan stå med en dårligere rentabilitet for deres investeringer i grøn omstilling,” siger Frank Larsen til avisen. 

Samtidig eksporteres en stor del af den biogas, der produceres i Danmark, i dag til udlandet, og det betyder ifølge direktøren, at dansk erhvervsliv ikke får nok ud af de i alt 43 mia. kr., som staten i perioden 2020-2030 giver i statsstøtte til produktionen. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også