Nu kommer 80 pct. af fjernvarmen i Sorø fra haveaffald

I Sorø og omegn leverer Affald Plus’ forbrændingsanlæg nu 80 pct. af fjernvarmen baseret udelukkende på have- og parkaffald.
Foto: AffaldPlus
Foto: AffaldPlus

Når borgere i Sorø og omegn benytter sig af fjernvarme, kommer 80 pct. af det i dag fra byens have- og parkaffald, som bliver forbrændt.

Det skriver magasinet Fjernvarme.

Forbrændingsanlægget Sorø Bioenergi, som ejes af Affald Plus, er landets første anlæg, som kan håndtere have -og parkaffald, som CleantechWatch tidligere har beskrevet.

Have- og parkaffaldet kommer nemlig fra lokale genbrugspladser og haveaffaldspladser, der samler haveaffald fra 300.000 borgere.

Affaldet bliver herefter varmet ved omkring 950 grader. Den lave temperatur gør, at man forbigår NOx. Ved hjælp af anlægget bliver grene og træaffald til grøn energi, mens planterester og græs bliver brugt til jordforbedring på de danske marker.

Resultatet er en årlig besparelse på 10.000 ton CO2.

Kommunen har tidligere været gasforsynet og energichefen i Affald Plus, Ole J. Andersen, forventer, at det nye anlæg med tiden vil stå for 95 pct. af borgernes fjernvarme:

”Det koster lidt at være firstmovers, som vi har været med dette anlæg. Det har taget tid at få alt til at stille, men vi nærmer os og er optimistiske for fremtiden,” fastslår energichef i AffaldPlus Ole J. Andersen.

Sorø Bioenergi oplyser, at man vil blande flis ind, hvis der ikke er nok affald i en given periode.

Asken sendes indtil videre til deponi, men selskabet arbejder på en løsning.

Affaldplus åbner kraftvarmeværk på haveaffald

Affaldplus bygger nyt anlæg – skal producere varme baseret på haveaffald

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også