CleantechWatch

Regeringen sender seks brintprojekter videre mod statsstøtte

Erhvervsstyrelsen har kogt ansøgningsfeltet ned fra 28 til 6 projekter, der er prækvalificeret til deltagelse i det fælleseuropæiske – og statsstøttede – brintprojekt, som der dog endnu ikke er afsat store midler til fra dansk side.

Foto: Green Hydrogen/PR

Danmark har prækvalificeret 6 projekter til deltagelse i det fælleseuropæiske IPCEI for brint. Det erfarer EnergiWatch. Dermed er feltet kogt betragtelig ned i forhold til de 28 projekter fra 23 aktører, der i marts var på listen, da den danske regering besluttede, at Danmark skulle deltage i den satsning, der skal sikre, at EU kommer til at spille en hovedrolle i udviklingen af den sektorkoblende grønne teknologi.

De seks projekter er følgende:

- Green Fuels for Denmark. Det Ørsted-ledede projekt, der sigter mod at etablere elektrolysekapacitet på 1,3 GW ved Avedøre Holme i 2030, der skal drives af de 2-3 GW havvind fra energiøen ved Bornholm.

- Esbjerg PTX. Copenhagen Infrastructure Partners projekt om at etablere et elektrolyseanlæg på 1 GW på Esbjerg Havn, der via Haber-Bosch processen skal producere op til 900.000 ton grøn ammoniak årligt.

- GreenLab Skive. Det midtjyske teknologi- og forskningscentrum, der i forrige uge blev udpeget som elnetmæssig frizone, og som efter et indledningsvist grønt metanolprojekt på 12 MW med CO2 fra biogas sigter mod at etablere 250 MW elektrolyse og skalere yderligere op herfra.

- Reintegrate. Det nordjyske metanolselskab, som foruden produktion af grøn metanol i samarbejde med Greenlab Skive stiler mod etablering af et CCU-anlæg i Nordjylland, der i første omgang skal kunne levere råstof til metanol med en årlig kapacitet på 100.000 ton med potentiale til mindst det tidobbelte.

- HySynergy 2. Opfølgeren til Everfuels elektrolyseprojekt på 20 MW ved raffinaderiet i Fredericia, som der blev truffet endelig investeringsbeslutning om sidste år. Sammen med en række partnere stiles der efter udvidelse af kapaciteten til mindst 300 MW inden 2025.

- Blue Seal. Canadiske Ballard, der har dansk produktionskapacitet på foreløbigt 40 MW PEM-brændselsceller, vil knytte eksisterende projekter fra Nordtyskland til Sydnorge sammen og skalere yderligere op for at skabe et marked for brint til bl.a. færger og tung, landbaseret transport.

Ukendt land

Med Erhvervsstyrelsens udvalg af de seks projekter er en række store selskaber foreløbigt forbigået. Blandt andet havde også Vestas, Siemens Gamesa, Rambøll, Danfoss og Vattenfall meldt sig på banen.

Valget betyder dog hverken, at de dermed er ude af IPCEI, eller for den sags skyld at de seks projekter med sikkerhed er inde. Prækvalificeringen betyder i første omgang, at projekterne nu deltager i en europæisk matchmaking som IPECEI-partnere, der løber frem til slutningen af juni. Herpå indledes en prænotifikation af de indledende ansøgninger fra begyndelsen af juli, mens endelige ansøgninger ventes i årets 4. kvartal.

De præcise detaljer ligger dog langt fra helt fast. Ifølge EnergiWatch' oplysninger gælder det såvel for myndighederne som for virksomhederne. Adskillige aktører beskriver en proces, hvor der fra begge sider løbende udforskes ukendt territorium.

Foreløbigt er IPCEI-konceptet da også kun i brug i forbindelse med et fælleseuropæisk batteriprojekt, der skal forhindre EU i at sakke bagud om dansen på især markedet for elbiler. Men mens det projekt endnu er relativt nyt, er det helt nyt for Danmark at medvirke i et europæisk Important Project of Common European Interest, hvorfor såvel processen som den præcise udformning også er det.

Få danske midler afsat

Når der fra industrien alligevel er endog meget stor interesse for at deltage, har det en simpel forklaring. Et kardinalpunkt i IPCEI er, at EU's normalt gældende regler for, at der ikke må ydes konkurrenceforvridende statsstøtte til enkelte projekter, ikke gælder. Med andre ord er der åbnet op for, at de deltagende projekter kan opnå endog meget anseelige beløb i støtte til såvel udvikling som etablering og drift.

Allerede nu har både mindre lande som Belgien og store lande som Tyskland allokeret milliardbeløb til deres deltagelse i projektet. Foreløbigt er det danske bidrag anderledes beskedent med blot de 77,6 mio. kr., et politisk flertal i december blev enige om at afsætte via en eksportpakke.

Over for aktørerne er der dog givet udtryk for, at regeringen er i gang med at afsøge muligheder for yderligere finansiering. Om end der ikke er givet indikationer på hvor meget. Men sidste år lovede regeringen f.eks. at allokere de 100 mio. euro, der blev indkasseret i forbindelse med den statistiske transfer af grøn strøm til Holland, til et PTX-projekt.

Om den danske deltagelse i IPCEI skal munde ud i ét projekt, er imidlertid et af de elementer, der endnu ikke er klarhed over. Ved prækvalificeringen af de seks projekter, der fandt sted sidste onsdag, nævnte Erhvervsstyrelsen dog, at der tales om, at flere IPCEI's om brint kan sættes i gang parallelt. Det umiddelbare loft skulle lyde på 20-50 projekter per IPCEI på tværs af de 23 medvirkende lande, der består af 22 EU-lande og Norge.

EnergiWatch kontaktede onsdag Erhvervsstyrelsen med henblik på en bekræftelse af de prækvalificerede projekter, men har endnu ikke modtaget svar.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EnergiWatch)

Aktører i transportbranchen går sammen om brint-værdikæde

Regeringen udpeger frizoner for at fremme PtX

Aker Clean Hydrogen vil etablere produktion på norsk ø

Brintdirektør ser åbning for Danmark som "et slags grønt Kuwait"

Brint- og vindorganisationer flytter sammen 

Mere fra CleantechWatch

ATP affejer klimamål

Mens pensionsselskaberne har kæmpet om at markere sig på klimaområdet det seneste års tid, afviser landets største investor, ATP, at melde et klimamål ud, før der er kommet styr på virksomhedernes klimadata.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs