Lejerbo vælger MT Højgaard-selskab til træbyggeri i Nordsjælland

Det bliver MT Højgaard-selskabet Scandi Byg, der på opdrag fra Lejerbo skal være totalentreprenør på 115 nye, Svanemærkede almene boliger og et fælleshus i Allerød, meddeler selskabet i en pressemeddelelse.
Der bliver tale om boliger på mellem et og fire værelser, der skal stå klar i forsommeren 2022, fremgår det.
"Tidligere var Svanemærket forbeholdt prestigebyggerier, men nu vinder mærket også indpas inden for blandt andet almene boligbyggerier, og det betyder jo, at det ikke længere er økonomien, der nødvendigvis afgør, om du bor bæredygtigt og har de mange fordele, som det medfører," siger Thomas Raunsbæk, adm. direktør i Scandi Byg, i meddelelsen.
Hos bygherren, Lejerbo, ser man samarbejdet basere sig på en fælles ambition om så bæredygtige principper som muligt:
"Vi satte fra starten et højt ambitionsniveau med krav om svanemærkning. Samtidig har vi et ønske om at bidrage til at udvikle byggeriet ved at arbejde endnu mere bæredygtigt, bl.a. ved at bygge bærende konstruktioner og facader i træ. En fælles forståelse og tilgang, som gør det nemmere at vælge bæredygtige løsninger sammen med entreprenøren," fortæller projektleder i Lejerbo, Metin Uysal.
Projektsummen fremgår ikke.
Coronakrisen har vist grønne investeringers værd – flere milliarder kan være på vej
Her er klimapartnerskabet for byggeri og anlægs konkrete ønsker til regeringen
Relaterede artikler:
Fremtidens bolig er bygget i træ
For abonnenter