CleantechWatch

Her er klimapartnerskabet for byggeri og anlægs konkrete ønsker til regeringen

Fakta: 60 anbefalinger, som klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har præsenteret mandag, skal reducere CO2-udledningen i bygge- og anlægsbranchen. CleantechWatch gennemgår her partnerskabets konkrete ønsker til regeringen.

Foto: Peter Hove Olesen

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg har mandag præsenteret regeringen for de mere end 60 anbefalinger for bygge- og anlægsbranchen, som de estimerer kan spare klimaet for 5,8 mio. ton CO2. frem mod 2030.

I anbefalinger lyder det blandt andet, at der skal laves CO2-regnskaber for bygge- og anlægsprojekter, strengere krav til renoveringer af offentlige og private bygninger og et forbud mod oliefyr.

CleantechWatch gennemgår her, hvad parterne bag klimapartnerskabet konkret ønsker sig fra regeringens side.

Energieffektivisering af eksisterende bygninger

På området for energieffektivisering ønsker parterne blandt andet et 10 pct. bindende mål for reduktion af energiforbruget til opvarmning i 2030, ligesom der skal være klare og tydelige energikrav i bygningsreglementet.

Derudover ønsker parterne sig:

  • Retvisende beregningsværktøjer til renovering. 
  • Udvikling af et udvidet energimærke, der indeholder indeklimagevinster.
  • Krav om ambitiøst energimærke ved leje af offentlige bygninger.
  • Bedre muligheder for kommunale energibesparelser ved fritagelse af alle energirelaterede byggearbejder fra anlægsloftet.
  • Grønnere Boligjob-fradrag med mulighed for at opspare fradraget.
  • Grønt element i ejendomsskatten.
  • Krav om porteføljestyring af bygningers tilstand og energiforbrug for bygningsejere med mange ejendomme.
  • Revitaliseret bygningsfornyelse og en rolle for Byggeskadefonden i energieffektivisering af bygninger.

CO2-reduktion fra bygningsdrift

Inden for CO2-reduktion fra bygningsdriften vil parterne ligeledes have et mål for energieffektivisering.

"Det er en hjørnesten i den grønne omstilling og samfundsøkonomisk fordelagtigt at reducere energiforbruget med 20-26 pct. frem mod 2030," står der i klimapartnerskabets rapport, der desuden fremhæver, at energispareindsatsen i "årevis" har været underprioriteret.

Udover et klart mål for energieffektivisering, står følgende på ønskelisten til regeringen:

  • Afklar naturgassens fremtid: Der skal skabes et overblik over, hvornår udfasningen sker i de enkelte områder, ligesom der skal skabes gode og forudsigelige rammer for omstillingen for bygningsejere, skriver parterne.
  • Tilpas energiafgifterne: Afgifterne bør afspejle klimaaftrykket og fremme investeringer i energieffektivisering og fleksibilitet.
  • Brug offentlige og almene bygninger som driver – innovation og udvikling skal ske gennem øget brug af totaløkonomi og renoveringskrav.
  • Brug bygningsreglementet til at understøtte 70 pct.-målsætningen og forstærk regelefterlevelsen.
  • Styrk bygningsejernes overblik og adgang til energidata med klare retningslinjer, standarder og vejledninger.

Projektering og materialers CO2-indhold i bygninger

Klimapartnerskabet efterlyser, at der indføres en bæredygtighedsklasse med et samlet CO2-mål for alle faser i livscyklusanalyser (LCA).

Desuden opfordrer parterne regeringen til følgende:

  • Sæt CO2-krav i bygningsreglementet og anvend dem som alternativ til energikrav i bygningsreglementet fra 2023.
  • Indfør klimaregnskab i udbudsloven.
  • Sæt krav til anvendelse af LCA som dokumentationsgrundlag.
  • Identificer barrierer for anvendelse af træ, herunder brandkrav.
  • Udvikl modelkrav og referencebygning for CO2.
  • Understøt udviklingen af eksperimentelt byggeri.
  • Opdater de primære energifaktorer løbende.

På den økonomiske front vil parterne have regeringen til at identificere, hvordan der kan skabes incitamenter til reduktion af indlejret CO2 i byggeriet.

Det kan blandt andet ske ved, at fonde sætter krav til CO2-niveauet i forbindelse med støtte til byggeri, og at rammebeløbet hæves for støttet byggeri med et lavt CO2-aftryk, skriver parterne i rapporten.

Derudover foreslås det, at kommuner og offentlige bygherrer skal støtte udviklingen.

CO2-reduktion på byggepladsen

Forsyningsselskaberne skal etablere grøn elforsyning og fjernvarme på byggepladser i løbet af seks til otte uger, foreslår parterne, når det kommer til at reducere CO2-udledningen på byggepladsen.

Derudover ønsker parterne sig følgende:

  • Udtørring af bygninger og byggeelementer må kun ske med el eller fjernvarme. Reglen skal implementeres med det samme.
  • Små maskiner under 75 kWh må kun køre på el fra 2025 – men beslutningen skal træffes nu.
  • Større maskiner skal køre på fossilfri drivmidler inden 2030. I overgangsperioden skal barrierne for biobrændstoffer fjernes.
  • Krav om CO2-regnskab for alle byggerier.
  • Systematiske forudsætninger for genanvendelse af materialer på tværs af landet.
  • Fjern lovgivningsmæssige barrierer for handel og distribution af genanvendte byggevarer.
  • Lad det offentlige gå foran med krav om CO2-besparende planlæg af offentlige bygninger og byggepladser.
  • Skab viden og del erfaringer om CO2-forbrug og genindbygning af materialer.

CO2-reduktion i anlægssektoren

Hvis anlægssektoren CO2-udledning skal nedbringes, kræver det blandt andet, at kommuner og staten stiller krav om fossilfrie anlægsmaskiner.

Ligeledes skal der stilles krav til byggeherrer om at reducere CO2-udledningen i byggeprojekter.

På resten af ønskelisten står der:

  • En højere indkøbspris, der fordrer, at brug af batteridrevne maskiner gøres konkurrenceneutral.
  • Etablering af lademuligheder og højere elnetskapacitet ved anlægsarbejder.
  • Afgiften på biodrivmidler skal tilpasses diesel, og der skal sikres forsyningsmuligheder.
  • Der skal indføres lovkrav om at konvertere alle dieseldrevne maskiner til biobrændsel eller el.
  • Der skal sikres CO2-optimal udskiftning af nuværende maskinkapacitet – herunder deleøkonomi.
  • Der skal indføres udbudskrav om optimalt valg af maskiner – størrelse, stage 5-godkendte, eldrevne og kapacitetsudnyttelse.
  • Der skal være krav om CO2-regnskab.
  • Der skal godkendes standarder og vejregler af nye cementtyper.

40 pct. af Danmarks energiforbrug stammer bruges i dag i bygninger, og 20 pct. af Danmarks CO2-udledning kommer fra energiforbrug i netop bygninger.

10 pct. af Danmarks CO2-udledning stammer fra bygge- og anlægsprocessen samt produktion af byggematerialer.

Samtidig er bygge- og anlægsbranchen ansvarlig for 35 pct. af alt Danmarks affald.

Klimapartnerskabet for byggeri og anlæg vil have CO2-regnskab for byggeprojekter

Energipartnerskabet ser årlige merinvesteringer på 32 milliarder for at nå målet

Klimapartnerskab vil nedlægge små renseanlæg 

Klimapartnerskab med bombe under forbrændingsanlæg: Slut med at brænde af 

Mere fra CleantechWatch

Verdo bliver et andelsselskab

Ændringen vil ikke betyde noget for den daglige drift, men det vil give forbrugerne øget indflydelse på Verdo og øge demokratiseringen, siger selskabet.

Klumme: Slut med kejserens nye klimaklæder

På COP26 i Glasgow har virksomheder og verdensledere forsøgt at finde løsninger på den globale klimakrise. Alle er enige om, at ambitionerne skal øges. Alligevel ser vi stadig virksomheder på stribe annoncere CO2-neutrale målsætninger, som klinger hult, skriver Thomas Schrøder, der er direktør i Schneider Electric, i denne klumme.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs