Ejendomdanmark: Lejere ser bort fra energimærke for at få central kontorejendom

I det centrale København og i brokvartererne er det de ejendomme, der har de højeste energimærker, der oplever størst tomgang, viser nye tal fra Ejendomdanmark. Energirenovering er udfordrende i de gamle bygninger i centrum, siger adm. direktør.
I Københavns Kommune er det de kontorlejemål, der har energimærke A og B, der har den højeste tomgang, mens de lejemål med energimærke E, F og G har den laveste tomgang. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix
I Københavns Kommune er det de kontorlejemål, der har energimærke A og B, der har den højeste tomgang, mens de lejemål med energimærke E, F og G har den laveste tomgang. | Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Der er mere rift om kontorejendomme i det centrale København, end dem, der ligger uden for. Også selvom ejendommene i centrum måske har et dårligere energimærke.

Det viser nye tomgangstal fra brancheorganisationen Ejendomdanmark, der er talerør for investorer og udlejere.

"Det er udfordrende at få de eksisterende bygninger helt i top på det grønne barometer, fordi de er opført i en anden tid. Samtidig er det attraktivt for virksomhederne at være centralt placeret. Derfor skal der være gode muligheder og realistiske forventninger til, hvordan vi i fremtiden kan energirenovere bygninger," udtaler Jannick Nytoft, adm. direktør i Ejendomdanmark, i en pressemeddelelse mandag.

I Københavns Kommune er det de kontorlejemål, der har energimærke A og B, der har den højeste tomgang, mens de lejemål med energimærke E, F og G har den laveste tomgang.

Uden for centrum er det også primært ejendommene med høje energimærker, der mangler lejere. I det øvrige Københavns Kommune, der bl.a. dækker brokvartererne og København S, er 11,1 pct. af ledige lejemål med højt energimærke, mens 1,4 pct. af de ledige lejemål har de laveste energimærker.

Ser man samlet på hele landet er tendensen dog omvendt. Her er det overordnet de to bedste energiklasser, der har den laveste tomgang.

"De gode energimærker ses overvejende i nye bygninger, og de vil typisk også være mere tidssvarende indrettet. Så hvis pladsen i regionen er der, vil det ofte være attraktivt at vælge grønt på kontorets beliggenhed, fordi der også vil være en ekstra bonus for virksomhederne i kontoernes indretning og opbygning," udtaler Jannick Nytoft.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie EjendomsWatch)

Her er klimapartnerskabet for byggeri og anlægs konkrete ønsker til regeringen

Klimapartnerskab vil energioptimere bygninger og indføre CO2-regnskab i byggeri 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også