Aarsleff holder kursen efter første kvartal

Årets første kvartal blev blandt andet drevet frem af stor vækst i udlandet. Entreprenørkoncernen venter dog fortsat en toplinje uden synderlig vækst i år.
Foto: Aarsleff/PR
Foto: Aarsleff/PR
AF RITZAU FINANS

Stor vækst i udlandet hjalp omsætningen frem hos entreprenørkoncernen Per Aarsleff Holding i første kvartal af regnskabsåret 2019/20.

Samlet set var der tale om stor fremgang i alle hovedtallene - hvor sammenligningsgrundlaget i regnskabsåret 2018/19 dog også var trukket betydeligt ned af en uventet udgift på 72 mio. kr. som følge af en tabt voldgiftssag.

Samlet set voksede Per Aarsleffs toplinje med 3,6 pct. til 3509,8 mio. kr. i første kvartal, og den udvikling var trukket af en vækst på hele 16,4 pct. i udlandet, mens Aarsleffs danske omsætning faldt 1,9 pct.

På driften kunne selskabet før renter og skat notere sig et overskud på 175 mio. kr. mod 94 mio. kr. i første kvartal 2018/19. Renset for den tabte voldgiftssag var sammenligningstallet 166 mio. kr.

På de nedre regnskabslinjer kunne Per Aarsleff notere sig et nettooverskud på 129,6 mio. kr. i første kvartal mod 56 mio. kr. i den tilsvarende periode året før.

For hele regnskabsåret fastholdes forventningerne, så der fortsat sigtes efter et driftsresultat (EBIT) på omkring 560 mio. kr. og en omsætning på niveau med 2018/19.

Mere detaljeret er forventningen en vækst på 1 pct. i salget.

Tidligere mangeårig topchef er valgt til formand i Aarsleff

Aarsleff-CEO forudser vækstopbremsning: "Bundlinjen kommer før toplinjen"

Aarsleff afslutter året med rekordresultat 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også