Aarsleff-CEO forudser vækstopbremsning: "Bundlinjen kommer før toplinjen"
Topchefen i Aarsleff-koncernen har svært ved at sætte en finger på årsregnskabet og den tilhørende omsætnings- og indtjeningsrekord, entreprenørselskabet onsdag kunne fremlægge for investorerne.
"Vi er meget tilfredse med resultatet og går jo frem både på top- og bundlinje i alle vores tre segmenter," siger Jesper Kristian Jacobsen til CleantechWatch.
En enkeltstående hensættelse på omkring 12 mio. kr. til en tabsgivende grøn kontrakt i Aarsleff-selskabet Dan Jord, hvor driften i øvrigt er tilfredsstillende, er en af de få ting, der trækker i den forkerte retning.
Men i det store perspektiv er Aarsleff lykkedes med det meste i det forgangne regnskabsår, fastslår topchefen.
Aarsleff afslutter året med rekordresultat – venter fremgang næste år
Vækst på lavere blus
Den udvikling håber Jesper Kristian Jacobsen at kunne trække med sig videre ind i det nye år, men allerede nu taler flere ting for, at det i hvert fald på vækstkontoen ender i den mere moderate ende end de 11,1 pct., Aarsleff præsterede i sit seneste regnskab.
"Næste år forventer vi en vækst på 1 pct. overordnet set, hvilket man godt kan sige ikke er ret meget," siger Jesper Kristian Jacobsen.
"Men det er dels et udtryk for det marked, vi kigger ind i – og her tror jeg ikke du kan finde mange i branchen, der forudser, at væksten fortsætter som i de seneste år," tilføjer han.
Artiklen fortsætter efter grafiken...
Aarsleff-chefens forudsigelse skriver sig ind i det dyk i byggeaktiviteten, Danmarks Statistik allerede kunne se i tallene for 2018. Tilsvarende vurderede Dansk Byggeri i foråret, at markedet var ved at bremse op.
At Aarsleff ikke lægger an til en højere vækst end 1 pct. skyldes dog ikke alene udsigterne i markedet.
"Opbremsningen er den ene ting. Det andet er, at vi allerede er på et meget højt niveau både i forhold til kapacitet og ressourcer."
Bundlinjen kommer først
Om væksten ender på et eller to cifre gør ifølge Jesper Kristian Jacobsen dog ikke den store forskel.
"Bundlinjen kommer før toplinjen her i huset," fastslår han.
"Vi har ikke et mål om, at vi skal have en vis omsætning. Vores fokus er at lande så god en bundlinje som overhovedet muligt. Og så håber vi jo på, at vi kan gøre det endnu bedre næste år," siger Aarsleff-direktøren videre.
Men I sigter efter et nyt rekordår på resultatsiden?
"Næste år kigger vi også ind i et resultat, som er en anelse bedre," siger Jesper Kristian Jacobsen.
Hvad bliver det mest afgørende næste år?
"Det bliver ikke så meget anderledes end de seneste år. Vi har et stort fokus på at være tæt på projekterne og få eksekveret dem sikkert. Og det fokus skal vi sådan set bare fastholde."
Hvad bliver det næste anlægsboom?
Med udsigten til et generelt fald i bygge- og anlægsaktiviteterne er der dog ét spørgsmål, som optager topchefen i Danmarks største entreprenørkoncern.
Det er spørgsmålet om, hvad det næste anlægsboom bliver.
Mens byggebranchen over en bred pensel har været præget af en løbende og normal udvikling i aktivitetsniveauet, har den ifølge Jesper Kristian Jacobsen samtidig været karakteriseret ved det, man i Aarsleff kalder 'epoker'.
"Går man helt tilbage til 70erne var der en meget intens aktivitet med at bygge kulhavne, som varede syv-ti år. Så kom der en periode med at bygge motorveje, og derefter kom der en periode med at bygge gasledninger," forklarer han og fortsætter:
"Pludselig skulle der bygges en Storebæltsforbindelse og en Øresundsforbindelse, og så kom der – i hvert fald for vores vedkommende – en ret travl periode med at udføre havmølleparker."
De seneste fire til seks år har stået i havneudvidelsers tegn, ligesom byggeriet generelt har kørt på et højt niveau. Men nu er havneudvidelserne snart et overstået kapitel.
"Så for os er det et spørgsmål om at være tæt på projekterne og holde øje med, hvad den næste epoke bliver, så vi er omstillingsparate. For der kommer jo nok en ny på et tidspunkt," siger Jesper Kristian Jacobsen.
Hvad tror du så den næste epoke bliver?
"Det ved jeg ikke – og hvis jeg vidste det, ville jeg ikke fortælle det," siger Aarsleff-chefen.
"Det sjove er, at dengang havmølleparkerne begyndte at tage fart omkring årtusindeskiftet, der kunne vi sidst i 90erne i hvert fald ikke forudse, at det to-tre år senere ville blive et kæmpe marked i Europa. Så selv om det er jul får du heller ikke et godt bud fra mig," siger han.
Alligevel tør han godt give et gæt.
"Skal man have flere eldrevne køretøjer – både biler, lastbiler og entreprenørmaskiner – jamen så er det helt åbenlyst, at det bliver noget med at etablere en infrastruktur med kabler og ladestandere. Det må være en naturlig konsekvens."
Skal 1 mio. elbiler ud på vejene i 2030, vil det ifølge DTU og Dansk Energi kræve investeringer i milliardklassen til at udbygge elnettet.
Elnetselskaberne skal ifølge en analyse fra Dansk Energi allerede investere 29 mia. kr. over det næste årti for at sikre, at elnettet kan levere efter samme behov og leveringssikkerhed som i dag. Det beløb stiger med mellem 3 og 19 mia. kr., hvis hver tredje danske personbil skal være elektrisk i 2030 – og elnetselskaberne skal konkret grave 16.000 kilometer elkabler op og skifte dem ud.
Aarsleff-topchef har tre områder i kikkerten som formand for nyt klimapartnerskab
Byggeriet mangler fakta i klimakamp: "Beton er blevet gjort til en ond fætter"
Det halter med bæredygtigheden i boligmarkedets største vækstmotor
Aarsleff-topchef har tre områder i kikkerten som formand for nyt klimapartnerskab
