En del af Watch Medier

CleantechWatchlørdag4. februar 2023

  • Søg
  • Log ind
  • Miljøteknologi
  • Affald
  • Vand
  • Rådgivning
  • Regulering
  • Søg
  • Log ind
  • Seneste
  • Søg
  • Log ind
  • Miljøteknologi
  • Affald
  • Vand
  • Rådgivning
  • Regulering
17.09.2019kl. 11.25

Dansk startup på vej med "verdens største" methanol-brændselscellefabrik

Nu tager danske Blue World Technology det første spadestik til sin methanol-brændselscellefabrik til biler i Aalborg Havn, som med en kapacitet på 50.000 celler står til at blive den største i verden. Men ambitionerne er langt større i den 11 måneder gamle virksomheder.
Anders Korsgaard er CEO og en af de tre stiftere af Blue World Technologies. | Foto: PR / Blue World Technologies
af SIMON VALEUR

Vækstkurven har været stejl for danske Blue World Technologies, der satser stort på methanol-baserede brændselsceller til biler.

Foråret bød på 45 millioner i ny investorkapital og et partnerskab med den kinesiske elbilsproducent Aiways, og mens medarbejderstaben for bare 11 måneder siden lød på tre personer, er det i dag 37 ansatte, som tager de første spadestik til selskabets kommende fabrik på Aalborg Havn.

Konceptet er at smide en methanol-baseret brændselscelle på den almindelige batterikasse i elbiler, så den i praksis fungerer som en hybrid, og med en produktionskapacitet på 50.000 brændstofceller om året står den nye fabrik til at blive den største af sin slags i verden.

Ambitionerne rækker imidlertid langt udover havnen i Aalborg, fastslår medstifter og CEO Anders Korsgaard.

"Den fabrik, vi bygger nu, er faktisk en pilotfabrik, og selv om den kan ramme de kommercielle omkostningsmål, er det ikke den fulde skala for os. 50.000 enheder til en stor omsætning per styk bliver jo også til en del, men det fungerer egentlig som en grobund for at skalere markedet op," siger han.  

Blue World og brændselsceller

Blue World Technologies er stiftet af Anders Korsgaard, Mads Bang og Mads Friis Jensen.

Selskabet satser på at producere brændselsceller baseret på methanol som supplement til især elbiler med høj energieffektivitet, hurtig optankning og lang distance i fokus.

Brændselsceller på methanol kan være helt fri for udledning af CO2, hvis methanolen er produceret med vedvarende energikilder, og kan derfor ifølge Anders Korsgaard være et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.

Methanol-baserede brændselsceller til biler er dog fortsat på et meget tidligt stadie. Kina eksperimenterer eksempelvis med infrastruktur til en flåde på 10.000 biler i en af landets regioner. De biler kører dog på forbrændingsmotor.

Blue World Technologies arbejder blandt andet sammen med den kinesiske elbilsproducent Aiways og har et partnerskab med en af de helt store litium-producenter i landet. I Danmark har Blue World allieret sig med Circle K om at få udrullet infrastruktur, så biler kan tanke methanol.

Kilde: Blue World Technologies.

Blue World Technologies er lige nu i gang med endnu en investorrunde, hvor selskabet forventer at rejse 185 mio. kr., som især skal gå til de store anlægsinvesteringer, det kræver at få en produktion på benene.

Fabrikken skal efter planen være klar til produktion om et år fra nu og i fulde omdrejninger fra 2023 eller 2024. Til den tid forventer Anders Korsgaard, at medarbejderstaben tangerer de 500.

Børsnotering på tegnebrættet

Overskudsmæssigt kigger Blue World-stifteren af samme årsag et par år ud i fremtiden og har også en børsnotering – og dermed udsigt til yderligere kapital – i kikkerten:

"Det er jo svært at starte ud med overskud, når man har så aggressiv en plan, som vi har, men overskudsmæssigt regner vi med at skulle to til tre år ud i fremtiden, og så heller ikke længere," siger Anders Korsgaard.

Vi sigter efter en børsnotering, når vi har fået godt gang i den her fase.

Anders Korsgaard, CEO og stifter af Blue World Technologies

"Men når man har en vækstkurve, hvor verdens største fabrik med 50.000 enheder om året kun skal være et skridt på vejen, kan man jo godt regne ud, at der også bliver brug for yderligere finansiering," siger han videre og tilføjer:

"Og det er også derfor, vi sigter efter en børsnotering, når vi har fået godt gang i den her fase."

Enormt salgspotentiale

Anders Korsgaard lægger ikke skjul på, at han ser et enormt potentiale i at sælge brændselsceller til biler.

"Vi kan starte helt ude i den lange ende med projektionerne for antallet af producerede biler i verden i 2030, som lyder på plus 100 millioner. Jeg regner ikke med, at vi når 100 pct. af det potentiale. Men uanset om jeg siger en million, to millioner eller 200.000 er det virkelig mange biler – og en rigtig stor omsætning."

Forventningerne kommer dog ikke ud af af ingenting.

Selv om markedet for methanol-brændselsceller specifikt til biler stadig er på babystadiet, har Anders Korsgaard og Blue World Technologies-medstifteren Mads Bang tidligere stået bag brændselscelleproducenten Serenegy, som i 2015 blev opkøbt af tyske Fischer Group for et større tocifret millionbeløb.

Her ses plantegninger af fabrikken i Aalborg Havn, som den ventes at tage sig ud. Blue World Technologies lejer lokalerne af havnen, og selve bygningen skal efter planen stå færdig i første kvartal 2020, mens produktionen ventes at gå igang i tredje kvartal, når udstyret kommer på plads. | Foto: PR / Blue World Technologies
Her ses plantegninger af fabrikken i Aalborg Havn, som den ventes at tage sig ud. Blue World Technologies lejer lokalerne af havnen, og selve bygningen skal efter planen stå færdig i første kvartal 2020, mens produktionen ventes at gå igang i tredje kvartal, når udstyret kommer på plads. | Foto: PR / Blue World Technologies
 

Når de to kendere og makkeren Mads Friis Jensen i dag har valgt at satse hele butikken på brændselsceller til biler, skyldes det en tro på, at tiden er til det. Årvågenheden om klimaforandringer er større end nogensinde, og selv om Anders Korsgaard også er fortaler for elbiler, forventer han ikke, at de kan stå alene.

De tre Blue World-stiftere satser med andre ord på et kommende boom i efterspørgslen på brændstofceller til biler:

"Vi regner med, at vi lægger os op ad en tendens i verden, som kommer til at eskalere rigtigt meget i de kommende år. Det har vi ventet på i nogle år, at det skete. Hvis vi udviklede et produkt uden at have blik for den retning, samfundet bevæger sig i, ville det være som at gå med bind for øjnene," siger Anders Korsgaard.

Samarbejde med Circle K

Centralt i den analyse står behovet for infrastruktur, hvad end vi snakker biler på brint, el og methanol.

Mens en landsdækkende opskalering af elnettet til en hel befolkning på elbiler ifølge Anders Korsgaard med forsyningssikkerhed in mente vil kræve store investeringer, eksisterer infrastrukturen i princippet allerede for flydende brændstof som methanol.

Tankstationer kan nemlig relativt omkostningsfrit sætte en methanol-tank op, fortæller direktøren.

"I stedet for at have olieselskaberne imod os har vi dem (distrubitionsselskaberne, red.) med os, for de kan jo godt se, at verden skal blive mere grøn, og at de bliver disrupted, hvis ikke de gør noget andet," som Anders Korsgaard siger.

Opgaven om at sætte infrastruktur op til methanol-baserede brændselsceller herhjemme samarbejder Blue World Technologies allerede med tankselskabet Circle K om.

"For dem er det business as usual  for dem at sætte en ny tank op," siger Anders Korsgaard, som estimerer, at en landsdækkende infrastruktur til at fylde tanken med flydende methanol vil koste 10-15 mio kr. Et beløb, han betegner som "ingenting" i det store billede.

I runde tal er det jo en faktor tusind i forskel, man ville reducere statens behov for investere ved at bruge flydende brændstof.

Anders Korsgaard, CEO og stifter af Blue World Technologies

"Til gengæld vil en opskalering af elnettet, så det kan håndtere alle de elbiler, man regner med vil komme, kræve sindssygt store investeringer. For nylig var det ude, at man ville investere i hvert fald 19 mia. kr. plus 10-12 mia. kr. yderligere i elnettet, for at det kan håndtere det. I runde tal er det jo en faktor tusind i forskel, man ville reducere statens behov for investere ved at bruge flydende brændstof," siger han videre.

Anders Korsgaard regner dog på ingen med, at biler på methanol-baserede brændselsceller helt vil erstatte elbiler.

"Vi fjerner akilleshælen fra den elektriske bil og giver den samme convenience som en normal bil, så du både har fordelene ved en elbil og ved en forbrændingsmotor. Men det er jo plug-in hybrid, så det er jo ikke sådan, vi forestiller os, at det kun bliver brændselsceller, og at der ikke bliver elbiler. Men for dem, der skal lade hurtigt, er det andet meget mere effektivt, og bedre økonomisk for både den enkelte og samfundet."

Britiske busselskaber lover at købe grønne busser fra 2025

Østrigsk togselskab dropper diesel - bygger CO2-neutrale tog med Siemens

DSB's gamle dieseltog kan give nedsat lungefuktion og DNA-skader

Relaterede artikler:

  • Foto: PR / Arriva

    Britiske busselskaber lover at købe grønne busser fra 2025

  • Foto: DSB/Presse | Foto: DSB/Presse

    DSB's gamle dieseltog kan give nedsat lungefuktion og DNA-skader

    For abonnenter

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Foto: Jens Hartmann
Vand

Danva vil have mere fokus på vandforbruget i Power-to-X

Det haster med at få ændret lovgivningen, hvis vi skal have tilstrækkeligt med vand til at opfylde Danmarks Power-to-X-mål, lyder det fra brancheforeningen.
  • Politiker advarer mod brug af grundvand til varslet elektrolyseanlæg på Bornholm
  • Din Forsyning: Spildevand er kæmpe gevinst i Power-to-x
”Vi forventer at ramme vores målsætning om at sortere en femtedel af den husstandssorterede plast i andet kvartal af 2023,” sagde underdirektør i Damifo Christa Engell Hansen mandag til CleantechWatch. | Photo: Damifo
Nyheder

Her er ugens bedste historier på CleantechWatch

Photo: Marcus Emil Christensen
Miljøteknologi

Grenaa Havn vil være hotspot for genanvendelse af vindmøller

Svendborg Kraftvarme på Bodøvej er blevet købt af Svendborg Fjernvarme. | Foto: PR / Svendborg Kommune
Affald

Kovending i Svendborg: Varmeselskab køber alligevel affaldsforbrænding

For abonnenter

Sådan skal den nye campus med datatcentrene i Sæby se ud. | Photo: Pr/prime Data Centers
Miljøteknologi

Nye amerikanske datacentre i Danmark vil genbruge overskudsvarme

For abonnenter

Arkivfoto.
Vand

Forsyning påtager sig ansvaret for at tørlægge sø

Læs også

Foto: Rgs Nordic/pr
Miljøteknologi

Udvalg i Slagelse Kommune vil afvise blandingszone til RGS-anlæg

Efter et møde i Klima og Miljøudvalget i Slagelse Kommune onsdag har udvalget besluttet ikke at ville give RGS Nordic tilladelse til at udlede renset spildevand, men afventer møde med Miljøstyrelsen og minister, skriver medie.

For abonnenter

Foto: Sønderborg Forsyning/pr
Vand

Driftschef: Fremtiden kalder på alternative vandkilder

Vand er en ressource, som ser ud til at blive knap i fremtiden. Derfor kigger driftschef ved Sønderborg Forsyning mod alternative løsninger til at levere vand. 

For abonnenter

Foto: Ole Hartmann Schmidt
Vand

Aarhus Vand finder for første gang PFAS i drikkevandsboringer

Vandselskabet har ellers indtil nu været PFAS-fri, men vil efter fund i ti drikkevandsboringer nu skrue op for overvågningen.

For abonnenter

Seneste nyt

  • Nye amerikanske datacentre i Danmark vil genbruge overskudsvarme – 3. feb.
  • Danva vil have mere fokus på vandforbruget i Power-to-X – 3. feb.
  • Her er ugens bedste historier på CleantechWatch – 3. feb.
  • Grenaa Havn vil være hotspot for genanvendelse af vindmøller – 3. feb.
  • Forsyning påtager sig ansvaret for at tørlægge sø – 3. feb.
  • Kovending i Svendborg: Varmeselskab køber alligevel affaldsforbrænding – 3. feb.
  • Leverandør af vandteknik løfter hovedtallene – 3. feb.
  • Trods protester får byggeri af stort milliardanlæg til biorester grønt lys – 3. feb.
  • Trecifret millioninvestering: Finsk genanvender vil imødekomme øget efterspørgsel – 3. feb.
  • Organisation: Virksomhederne skal få flere kvinder ind på STEM-uddannelser – 3. feb.
Flere nyheder

Job

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Strategisk Forretningsudvikler til CO2- og brintinfrastruktur

Watch Job

  • Business Controller til DAHL Advokatpartnerselskab i Jylland

  • Revisor med minimum et par års erfaring

  • Erfaren IT Supporter

  • Salesforce-udvikler eller -arkitekt

  • Centerdirektør til Sønderborg

Se flere jobs

Job

  • Forvaltningsservicechef i Vestforbrænding

  • Strategisk Forretningsudvikler til CO2- og brintinfrastruktur

Se flere jobs

Kolofon

CleantechWatch
Søg

Sektioner

  • Miljøteknologi
  • Affald
  • Vand
  • Rådgivning
  • Regulering
  • Sitemap
  • RSS feeds

Redaktør

Emma Gelbjerg-Hansen

egh@cleantechwatch.dk

Tlf.: 3330 8343

Ansv. chefredaktør

Anders Heering

Udgiver

JP/Politikens Hus A/S

Annonceafdeling

annoncering@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 482

Annoncering

Jobannoncering

job@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 482

Job

Abonnement

Prøv CleantechWatch gratis eller få tilbud på et abonnement, der passer til lige netop dig eller din virksomhed.

cleantechwatch@infowatch.dk

Tlf.: 70 777 482

Læs mere om abonnement her

Adresse

CleantechWatch

Rådhuspladsen 37

1785 København V

Tlf.: 3330 8410

Retningslinjer

  • Persondatapolitik

Copyright © CleantechWatch — Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret

Microsoft er i gang med at udfase Internet Explorer – det er vi derfor også.
Vi anbefaler en af følgende browsere for en bedre oplevelse. Klik på et af ikonerne for at downloade en ny browser.

Med venlig hilsen,
CleantechWatch

Google ChromeMozilla FirefoxMicrosoft Edge