CleantechWatch

Arla sætter prisskilt på CO2 ved investeringer

Arla har prissat et ton CO2, når der laves investeringsforslag. Investeringer, der reducerer CO2-udledningen, får derved en hurtigere betalingstid, siger topchef.

Foto: Joachim Ladefoged/ERH

Arla vil gøre grønne investeringer billigere ved at sætte en konkret værdi på pr. ton CO2.

Således har Arla prissat CO2-udledningen til 50 dollar pr. ton, når der laves investeringsforslag, skriver Børsen.

"Det vil sige, at en investering, der reducerer CO2, får en hurtigere tilbagebetalingstid sammenlignet med en investering, der ikke gør," siger adm. direktør i Arla, Peder Tuborgh, til mediet.

Ifølge Peder Tuborgh er målet, at samtlige større investeringer har et direkte udslag på CO2-udledningen, og fokusset på grønne investeringer vil heller ikke påvirke rentabiliteten negativt.

Investeringerne skal være med til, at Arla kan nå sit mål om at blive klimaneutral i 2050, men professor i agroøkonomi på Aarhus Universitet, Jørgen E. Olesen, er dog skeptisk over for, at ambitionen kan blive indfriet.

"Det bliver i hvert fald dyrt. Det kræver virkelig meget teknologisk udvikling og forskning, og så kommer en landbrugsvirksomhed med dyrehold som kvæg aldrig til at gå endeligt i nul. Man bliver nødt til at kompensere for noget af sin udledning et andet sted," siger Jørgen E. Olesen til Børsen.

(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)

Ny EU-liste over grønne tiltag, der kan udløse penge til landmændene

Forsker: Effekten af CO2-lagring i landbrugsjord er stærkt overdrevet

Danmarks beskyttelse af naturen skraber bunden i EU 

Mere fra CleantechWatch

Re-Match opnår fuldtegning i aktieudbud på få timer

"Vi er yderst tilfredse med den positive udvikling her til morgen, der gør, at vi allerede er nået hertil," siger Laurits Bach Sørensen, bestyrelsesformand i Re-Match, som dermed er et skridt tættere på den børsnotering, virksomheden har genoptaget arbejdet imod.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Job