Forsker: Effekten af CO2-lagring i landbrugsjord er stærkt overdrevet
Debatten om CO2-certifikater fra landbrugsproduktion er højaktuel, men flere forskere er i tvivl om, hvad klimaeffekten er ved at benytte dyrkningsmetoden Conservation Agriculture i Danmark.
Det gælder blandt andet Lars Stoumann Jensen, professor på Institut for Plante- og Miljøvidenskab ved Københavns Universitet, der primært forsker i efterafgrøders effekt.
Han mener ikke, at der kan lagres mellem 3 og 7 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar ved at benytte dyrkningsformen Conservation Agriculture, sådan som selskabet Commoditrader anfører.
"Jeg mener helt klart, størrelsesordenen på den effekt, som der bliver lagt frem, er stærkt overdrevet," siger Lars Stoumann Jensen, der understreger, han er stor tilhænger af Conservation Agriculture, som efter hans overbevisning har mange gode egenskaber.
Han henviser blandt andet til et metastudie fra University of Aberdeen, der sammenholder forskning fra en række forskellige studier rundt om i verden.
Ifølge forskeren peger studier på, at der i Danmark sker en binding af CO2 i den øverste del af jorden ved at dyrke med Conservation Agriculture, mens effekten forsvinder eller er negativ dybere i jorden.
"Noget tyder på, at Conservation Agriculture har mindre effekt i forhold til at binde kulstof i køligere og vådere miljøer end i mere varme og tørre områder."
Commoditrader skriver på sin hjemmeside, at dens platforms beregningsalgoritmer står på "skuldrene af international anerkendt forskning, IPCC guidelines (FN's Klimapanel) og modeller udviklet af et konsortium af ledende europæiske universiteter".
Herudover har selskabet "tilføjet parametre, som er væsentlige for netop vores breddegrader, og konteksten for dansk landbrug – vores model er ISO certificeret og verificeret af en neutral tredjepart."
Det overbeviser dog ikke umiddelbart Lars Stoumann Jensen.
"Hvis de kan fremlægge evidens, der er stærkere end de internationale studier og den nylige danske videnssyntese om Conservation Agriculture, så må jeg jo kigge på det, men der er ikke noget, der tyder på det."
Potentialet er begrænset
Sektionsleder og professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet har sammen med 22 partnere fra 17 lande været med til at kortlægge, hvor der er huller i forskningslandskabet vedrørende lagring af kulstof i dyrkningsjorden og på det grundlag udarbejdet en international forskningsagenda.
Han mener - lige som Lars Stoumann Jensen - der er mange gode ting at sige om Conservation Agriculture. Han tror dog heller ikke, at potentialet for lagring af kulstof i jorden er så stort.
"Hvis landmændene kan score lidt ekstra gevinst, skal de da gøre det, men jeg tror, potentialet for kulstoflagring er begrænset. Conservation Agriculture binder ikke ret meget kulstof i jorden i Danmark. Det er især tilbageførsel af af halm og dyrkning af efterafgrøder og græsmarker, der batter noget," siger Jørgen E. Olesen.
AgriWatch forsøger at få en reaktion fra Commoditrader.
Concito: Mangler konsensus
Tænketanken Concito har fulgt debatten tæt.
Jesper Svensgaard, klimaanalytiker i Concitos fødevareprogram, kalder kulstoflagring i landbrugsjord og Conservation Agriculture interessant, og et vigtigt værktøj at undersøge til bunds.
"Det er bekymrende, at der mangler konsensus på området. Det varierer meget, hvilke tal der bliver lagt frem. Vi er bekymret for, at man kommer til at forvirre beslutningstagere, hvis vi ikke arbejder på et solidt datagrundlag under danske forhold fra start af," siger Jesper Svensgaard.
Han opfordrer til, at der fra politisk hold bliver sat penge af til at undersøge området. Samtidig kommer han med en opfordring til landbruget:
"Man skal passe på med at tro, man kan lagre sig til succes på klimaområdet."
(Denne artikel er leveret af vores søstermedie AgriWatch)
EU-projekt skal få bioaffald ud på landmændenes marker
Andelsselskaber og L&F slår alarm: Landmændene skal virkelig passe på med CO2-certifikater
