CleantechWatch

"I dag belønner vi ikke i tilstrækkelig grad de virksomheder, der gør det godt"

Bæredygtighed og grønne mål er blevet buzzwords, som alle virksomheder skriver under på uagtet deres reelle bidrag, lyder budskabet i ny bog, der slår til lyd for skrappere krav til CSR-afrapportring og grønne indkøb i det offentlige.

Foto: Turbine/PR

Virksomheders bæredygtighedsmål er alt for ofte er præget af vinduespynt og kortsigtede profithensyn.

Under termen CSR – corporate social responsibility – er de blevet taget som gidsler i en feel-good industri, hvor det handler om at arbejde med vage verdensmål og klappe hinanden på skuldrene, uanset hvor minimal indsatsen rent faktisk er.

Sådan lyder hovedbudskabet i en ny bog, 'Vinduespynt og samfund – Når virksomheder (ikke) tager ansvar', om danske og udenlandske virksomheders manglende efterlevelse af sociale og miljømæssige hensigtserklæringer, der udkommer fredag.

"Erhvervslivet rummer en stor del af nøglen at til løse blandt andet en række af verdens miljø- og klimarelaterede udfordringer. Men for en stor del af virksomhedernes vedkommende er bidraget langt fra tilstrækkeligt," siger Claus Strue Frederiksen, der er bæredygtighedskonsulent ved den danske biotekvirksomhed Gubra og sammen med filosofkollegaen Martin Marchman Andersen har forfattet bogen.

Claus Strue Frederiksen, I slår i bogen til lyd for et opgør med den nuværende "CSR-gratisme." Hvad ligger der i det?

"Det dækker over, at virksomheder mener, at deres ansvar stopper, så snart det begynder at koste noget på den økonomiske bundlinje. Der hersker en udbredt forestilling om, at bæredygtighed og profit går hånd og hånd, og at det er i orden at sige, at det skal være rentabelt at agere bæredygtigt."

Forfatteren påpeger, at både erhvervsorganisationen Dansk Industri og flere undersøgelser bakker op om den forestilling.

"Problemet er, at de ofte sætter lighedstegn mellem at fremstille sig som værende socialt og miljømæssigt ansvarlig og det at agere socialt og miljømæssigt ansvarligt," siger Claus Strue Frederiksen.

Grønne ambitioner som løftestang

I virkeligheden er det oftere undtagelsen end reglen, at der er overensstemmelse mellem profit og bæredygtig virksomhedsdrift, mener Claus Strue Frederiksen. Han fremhæver som eksempel, at der stadig investeres langt flere penge i sort end i grøn energi.

Risikoen er, at det fører til grønvaskning, som det var tilfældet med den hedengangne amerikanske energikæmpe Enron, der, ind til fældende afsløringer om omfattende regnskabssvindel, med forfatternes ord var "kendt som en foregangsvirksomhed på CSR-området."

Men beviser Enron-sagen ikke netop, at virksomheder, der slår sig op på at fuske med de grønne tal, ender med at blive bragt i knæ?

"Min påstand er, at der er masser af uansvarlige virksomheder, der ikke bliver stillet til regnskab. Og det skyldes blandt andet, at vi simpelthen ikke været særligt gode til at definere, hvad en bæredygtig virksomhed er," siger Claus Strue Frederiksen.

Virksomheder skal også være villige til at betale en pris for at være grønne

Claus Strue Frederiksen, bæredygtighedskonsulent ved den danske biotekvirksomhed Gubra

For nyligt slog adm. direktør i Foreningen for Rådgivende Ingeniører Henrik Garver i CleantechWatch til lyd for netop at klarere bæredygtighedsparametre ved at konkretisere FN's verdensmål og opdele dem i mindre kvantitative størrelser.

Dette ville også skabe bedre konkurrencefordele for danske rådgivere ude i verden, påpegede han.

Claus Strue Frederiksen, er der noget principielt forkert i at bruge grønne ambitioner som løftestang i konkurrencen med andre virksomheder?

"Nej, for søren da! Det er kun godt. Men det kræver, at der er transparens, så der muligt at vurdere, hvilke virksomheder, der klarer sig bedst på grønne parametre," siger han.

CSR-rapporter ikke meget værd i dag

Et oplagt værktøj i den sammenhæng kunne være de CSR-rapporter, der siden 2009 har været lovpligtige at udarbejde for store virksomheder i Danmark.

"Hvilke sociale og miljømæssige oplysninger der indgår i rapporten, er dog mest op til virksomhederne selv – her er lovkravene ganske beskedne," konstaterer forfatterne imidlertid i bogen.

Kravene til CSR-rapporterne i dag er "så løse og slappe, at slet og ret ikke er meget værd," siger Claus Strue Frederiksen.

Virksomheder opgiver jo faktorer som vandforbrug og CO2-udslip i deres rapporter. Det er vel et fint værktøj til at måle fremgang inden for en enkelt virksomhed?

"Det er rigtigt, og det kommer vi også ind på i bogen. Men man kan ikke bruge det til sammenligne Rambøll og Cowi. Og det er jo ellers der, det går hen og bliver interessant," siger han.

Løsningen på problemet ifølge forfatterne flerfoldig.

Stater, regioner og kommuner, der årligt køber ind for et trecifret milliardbeløb, skal stille skrappe krav til gennemsigtighed og stringent afrapportering hos leverandører.

"Det ville virkelig batte noget og få danske virksomheder til at ændre adfærd på det her område," mener Claus Strue Frederiksen.

Dertil skal man have gjort op med forestillingen om, at CSR er gratis.

"Når politikere laver lovgivning, er journalister og meningsdannere rigtig gode til at spørge, hvad det koster, og hvem der skal betale. Men virksomheder skal også være villige til at betale en pris for at være grønne. Og i dag belønner vi ikke i tilstrækkelig grad de virksomheder, der gør det godt på det område."

Velux Gruppen vil kompensere for alle sine CO2-udledninger nogensinde  

Danske virksomheder efterspørger mere åbenhed om erhvervslivets klimaaftryk 

Affaldsselskaber vil have tøjbranchen til lommerne 

Aalborg Forsyning lancerer ny CSR-strategi 

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs