Danske virksomheder efterspørger mere åbenhed om erhvervslivets klimaaftryk

Undersøgelse fra danske revisorer peger på, at en stor del af landets virksomheder og investorer mener, at der skal stilles krav til virksomhederne om at informere om deres CO2-udledning.
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger
Foto: HENNING BAGGER/Henning Bagger / henning bagger

Syv ud af ti danske virksomheder og investorer mener, at det skal være et krav, at virksomhederne offentliggør deres CO2-udledninger.

Desuden mener langt størstedelen af virksomhederne og investorerne, at det skal være obligatorisk at offentliggøre CO2-udledningen på en standardiseret måde.

Det viser en ny analyse fra FSR - danske revisorer, der er udarbejdet af analyseinstituttet Wilke, skriver FSR i en pressemeddelelse.

Analysen er blandt andet baseret på interviews med 110 økonomiansvarlige i store danske virksomheder, 30 repræsentanter for investorer og kreditinstitutter.

"Undersøgelsen viser tydeligt, at virksomhederne er meget bevidste om det ansvar, der ligger på deres skuldre i forhold til at reducere udledningen af drivhusgasser, og de vil gerne leve op til det ansvar. Det er et godt udgangspunkt for et eventuelt lovkrav om mere standardiseret klimarapportering," siger Charlotte Jepsen, adm. direktør i FSR.

"Den store efterspørgsel efter standardiseret information blandt virksomheder og investorer kan godt læses som en opfordring til politikerne om, at der er behov for politisk handlekraft," fortsætter hun.

Seks ud af ti store virksomheder i analysen siger, at de "i høj grad" har fokus på deres CO2-udledning. Det er dog ikke en information, der i alle tilfælde bliver formidlet videre til offentligheden.

Kun en mindre andel (40 pct.) oplyser, at de i dag rapporterer om virksomhedens CO2-udledning i årsrapporten, i CSR-rapport eller lignende, fremgår det.

Analysen viser også, at opbakningen i erhvervslivet til klimamålsætningen er uanfægtet af COVID-19-krisen, både når det kommer til ambitionen om at reducere udledningen med 70 pct. og til skæringsåret 2030.

Dansk Energi er ved at tabe troen på politiske klimamål 

Støttepartier er usikre på regeringens vilje til at nå klimamål

Det grønne byggeri er truet af mangel på gennemskuelighed 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

!
Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også