Rockwool, Novozymes og Haldor Topsøe risikerer at stå uden gas

Hvis der bliver lukket ned for den russiske gasforsyning til Europa, kan det betyde, at flere store danske virksomheder såsom Novozymes, Rockwool og Haldor Topsøe kan stå uden gas.
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197
Foto: HANNIBAL HANSCHKE/REUTERS / X02197

I dag stammer omkring 40 pct. af gassen i Europa fra Rusland, og derfor kan en nedlukning af denne forsyningslinje få store konsekvenser for de europæiske lande. I Danmark er privatkunder, fjernvarmeselskaber og små og mellemstore virksomheder sikret leverance, men flere store virksomheder er på listen over såkaldt afbrydelige gaskunder.

Det skriver Berlingske Business.

Ifølge avisen drejer det sig om både Haldor Topsøe, Novozymes, Rockwool, men også virksomheder som Arla, Carlsberg, Danish Crown, Leo Pharma, Novo Nordisk og Royal Unibrew.

”Det vil få store konsekvenser for den europæiske gasforsyning i en periode, og det vil også komme til at påvirke Danmark. Her har vi en særlig opmærksomhed på ubeskyttede gaskunder i Danmark,” siger Troels Ranis, der er branchedirektør i DI Energi, til avisen.

De store industrivirksomheder er allerede nu i samarbejde med myndighederne i gang med at lave beredskabsplaner for, hvordan man kan håndtere en nedlukning af den russiske gas.

EU-sanktioner: 70 procent af Ruslands banksektor rammes

FE opfordrer til styrket cyberberedskab: Danva er klar med anbefalinger

Velux lukker al aktivitet i Ukraine efter invasion – men holder russisk kontor åbent

Dansk rådgivningsvirksomhed bremser alle projekter i Ukraine

Grundfos om russisk angreb i Ukraine: ”Vi er i fuld krise-mode”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også