”Situationen er super volatil. Vi er i fuld krise-mode lige nu.”

Sådan lyder det fra Grundfos’ kommunikationsdirektør Peter Trillingsgaard, efter at Ruslands præsident Vladimir Putin natten til torsdag under en tv-tale har iværksat en ”militær operation” i Ukraine.

Den danske udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) og hans vestlige kollegaer taler nu om en ”invasion”, og sammenstød har ifølge det ukrainske indenrigsministerie allerede kostet mindst syv liv og såret yderligere ni.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, betegner for sin del den russiske fremmarch for ”barbarisk”. Unionen barsler nu med de ”hårdeste sanktioner” nogensinde vedtaget af EU.

Både eskaleringen af krisen mellem Rusland og Ukraine ogudsigten til endnu flere sanktioner fra den vestlige verden vækker bekymring hos Grundfos, hvis russiske marked bidrager med over en mia. kr. til koncernens omsætning.

”Worst case scenarie er fuld stop med handel til Rusland. Vi har haft tid til at forberede os, og vi holder øje med sanktionerne. Vi har tæt kontakt med udenrigsministeriet og med andre for at sikre, at vi kan være i overensstemmelse med de nye sanktioner, der måtte komme.,” siger Peter Trillingsgaard, som peger på, at det dog i første omgang handler om at sikre industrikoncernens berørte medarbejdere, lyder det.

På nuværende tidspunkt ønsker Grundfos-direktøren ikke at uddybe, hvilke økonomiske forholdsregler, som selskabet allerede har iværksat, samt hvilke vil blive taget i brug – det afhænger af, hvordan situationen udvikler sig. I første omgang er første prioritet dog medarbejderne, lyder det.

”Vi gør alt, hvad vi kan lige nu for at få overblik over situationen. Vi har et kriseberedskabsteam, der lige nu er i gang for at sikre vores medarbejdere i Ukraine, og at vi hjælper dem så godt, vi kan,” siger Peter Trillingsgaard og fortsætter:

”Det, der er anden prioritet lige nu, er selvfølgelig vores forretning. Lige nu handler det om at sikre vores medarbejdere. Vi har rakt ud til dem, bedt dem blive hjem, bedt dem om at tage de forholdsregler, de kan. Vi har kørt vores payrolls, så de får deres løn, så vi er sikre på, at de har penge på deres konto. Så har vi en masse aktiviteter, vi er i gang med lige nu, som dybest set handler om, hvordan vi kan støtte dem på andre måder.”

Vestens sanktioner

Som tidligere beskrevet af CleantechWatch har den russiske krise i Ukraine allerede i tirsdags blandt andet medført, at USA, Storbritannien og EU har indført sanktioner mod primært russiske enkeltpersoner samt banker, og at Tyskland har sat en stopper for idriftsættelsen af gasledningen Nordstream 2.

Både USA og EU varslede dog i den forbindelse, at yderligere sanktioner kan komme på tale, hvis Rusland eskalerer konflikten.

Af mulige sanktioner, der vil ramme Rusland hårdt, er en udelukkelse fra det internationale betalingssystem Swift, forklarer Peter Viggo Jakobsen, sikkerhedsekspert og lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier ved Forsvarsakademiet.

”Hvis Vesten ikke gør det (bruger Swift-udelukkelse, red.) er man totalt til grin,” siger Peter Viggo Jakobsen til vores søstermedie ShippingWatch.

Til gengæld vil en Swift-udelukkelse også besværliggøre danske virksomheders forretninger i landet, påpeger Grundfos-direktør Peter Trillingsgaard.

”Hvis man rører ved Swift, så stopper man betalingen i dollar, og så har vi en ny situation, vi skal forholde sig til. Det er vi selvfølgelig klar til, hvis det sker.”

Har I nogle moralske overvejelser om jeres tilstedeværelse i Rusland, nu hvor Vesten så stærkt fordømmer Ruslands ageren?

”Det har vi ikke på nuværende tidspunkt. Vi har en masse medarbejdere i Rusland, som vi også er bekymret for, og som vi også har et ansvar over for, og det ansvar forpligter til, at vi selvfølgelig bliver ved med at opretholde det. Vi har også gode kunder og et godt marked i Rusland. Det her er selvfølgelig en ny situation, så det må vi kigge på.”

”Betydelige konsekvenser” for vandbranchen

Også lobbyorganisationen Dansk Industri holder et skarpt øje med den russiske invasion i Ukraine og Vestens sanktioner.

Situationen kan ende med at få ”meget betydelige konsekvenser” for den danske vandbranche, vurderer branchechef for DI Vand Mads Helleberg Dorff.

”Det gælder særligt for de danske vandvirksomheder, som har investeret i Rusland. Og her er der i hvert fald et par store danske vandvirksomheder, som har valgt at investere big time i Rusland grundet nyere russisk lovgivning – en lovgivning der påkræver lokal produktion for at undgå særlige strafafgifter ved salg til det offentlige marked,” siger han.

Udsigten til en mulig russisk udelukkelse fra Swift-betalingssystemet vil ifølge vandchefen gøre det svært at opererer i Rusland.

Samtidig er det endnu uvist, hvordan den russiske økonomi og myndigheder vil reagere på flere sanktionerne fra Vesten, påpeger Mads Helleberg Dorff.

”Eksportmæssigt er Rusland – heldigvis – ikke blandt vores største markeder og ligger ikke over 200 mio. kr. – og det er heller ikke et marked, som vandsektoren bredt set har vurderet, som et kæmpe eksportpotentiale, men det kan ramme enkelte danske selskaber hårdt, der har særlig specifikke ordre til Rusland,” lyder det afslutningsvist.

CleantechWatch har foruden Grundfos været i kontakt med flere danske vandteknologivirksomheder med økonomiske interesser i Rusland – både når det handler om eksport til og egenproduktion i landet.

Hverken Kamstrup, der har et russisk datterselskab i byen Mytisjtji, AVK Holding, der arbejder på at etablere produktion i landet, eller Aquaporin, der for en måned siden kunne fejre en større ordre på 40.000 vandrensningssystemer til russiske Geyser, ønsker dog at udtale sig om situationen på nuværende tidspunkt.

Analysechef: Sanktioner mod Rusland vil især ramme Rockwool

Nord Stream 2 sættes i bero