State of Green udpeger tidligere ISS-koncernchef

En enig bestyrelse har valgt tidligere koncernchef i ISS Jeff Gravenhorst som ny bestyrelsesformand for State of Green. Det er en vigtig grøn opgave, han skal løfte, lyder det fra ministre.
Foto: Stine Bidstrup/ERH
Foto: Stine Bidstrup/ERH

Jeff Gravenhorst bliver ny bestyrelsesformand for den grønne markedsføringskonsortium State of Green, som hjælper over 600 virksomheder med at markedsføre danske, grønne løsninger på det internationale eksportmarked.

Det skriver Erhvervsstyrelsen i en pressemeddelelse.

Den nye bestyrelsesformand kommer fra en stilling som Group CEO ved ISS, som han har bestredet i ti år samt en post som bestyrelsesformand i Rambøll, hvor han har ansvar for virksomhedens efterlevelse af FN's Verdensmål for Bæredygtig Udvikling.

Han overtager posten fra Torkil Bentzen, som har siddet på posten siden 2008, og hans grønne erfaring kommer til at spille en stor rolle i den nye post.

"Med klimaforandringerne som det internationale samfunds største udfordring ser jeg frem til at blive en del af et unikt partnerskab, hvor Danmark kan gøre en reel forskel. I lyset af vores tekniske kunnen, dynamiske arbejdsmarked og en ambitiøs politisk overligger står vi med en fantastisk mulighed for at skabe nye vækstmuligheder for bredden af dansk erhvervsliv. Som en del af State of Green vil jeg arbejde for, at den grønne eksport får det bedst mulige afsæt," siger han i en pressemeddelelse.

Den afgående bestyrelsesformand Torkil Bentzen fortæller i pressemeddelelsen, at han de seneste 13 år har arbejdet på at styrke det tætte samspil mellem erhvervslivet og det offentlige og samtidig skabe en platform for markedsføringen af Danmarks grønne styrkepositioner.

Det arbejder skal Jeff Gravenhorst nu lede videre, hvor der ligger ifølge miljøministeren ligger en stor opgave i at inspirere andre lande til også at gå af grønnere veje.

"Arbejdet i State of Green er vigtigt, når det kommer til at brande Danmark som et grønt forgangsland og i arbejdet med at inspirere andre lande til at kigge mod danske, grønne løsninger på blandt andet vandområdet, cirkulær økonomi og luftforurening," siger miljøminister Lea Wermelin (S).  

Den udmelding får opbakning af klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S), der tilføjer, at den største forskel, Danmark som foregangsland kan gøre for klimaet, er at inspirere til handling. Den opgave ligger nu på Jeff Gravenhorsts skuldre, hvor ministeren tilføjer, at den er "i gode og kompetente hænder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også