CleantechWatch

Genvindingsindustrien vil skrue op for affaldets frie bevægelighed i EU

I takt med at genanvendelsesanlæg bliver mere og mere specialiserede, er der behov for at liberalisere de paragraffer, der regulerer overførelsen af affald mellem forskellige EU-lande, mener brancheforeningen.

Foto: Ragn-Sells/PR

Det kræver en betydelig ændring af de regler, der regulerer transporten af affald på tværs af EU-lande, hvis det skal lykkes at nå de fastsatte mål om øget genanvendelse, som unionens medlemslande i de kommende år bliver pålagt.

Sådan lyder budskabet fra Genvindingsindustrien, der repræsenterer en lang række miljø- og genvindingsvirksomheder i Danmark i regi af Dansk Erhverv.

For med mere og mere specialiserede genanvendelsesanlæg rundt om i EU giver det dårlig mening at holde fast i en forældet regulering, der ifølge formand Massimo Forti fordyrer og besværliggør handel med affaldsressourcer på tværs af grænser.

”Det, vi siger nu, er; hvis genanvendelse rigtig skal prioriteres, så vi er nødt til fuldstændig at ændre vores mindset fra at begrænse handel med affald, til at det er positivt, at vi kører affald over grænserne,” siger Massimo Forti, der til daglig er adm. direktør i affalds- og miljøvirksomheden Ragn-Sells.

Udfordringen er, mener han, at miljø- og genvindingsvirksomheder i dag rammes af uforholdsmæssigt store administrative omkostninger, når de skal fragte affald over grænsen til oparbejdning i et andet EU-land.

Vi vil ikke have et wild west. Processen skal bare være nemmere.

Massimo Forti, formand for Genvindingsindustrien

Da man lavede den oprindelige såkaldte Transportforordning tilbage i starten af 1990’erne, var det med det udgangspunkt, at lande ikke skulle eksportere deres miljøproblemer til deponi i udlandet, men håndtere deres eget affald.

Det var en god tilgang dengang, mener Massimo Forti. Men nu er lovgivning blevet utidssvarende, i takt med at flere og bedre genanvendelsesanlæg er kommet til.

Derfor er det positivt, at EU-Kommissionen efter planen fremlægger en forslag til en revision af forordningen til oktober.

”Der er ikke noget land i dag, der alene kan håndtere alle de produkter, der markedsføres inden for dets grænser. Vi er meget specialiserede i dag, og det gør, at man er nødt til at øge samarbejdet hen over Europas grænser,” siger formanden.

Metaller og tøjbøjler

For at anskueliggøre problemet fremdrager Massimo Forti som eksempel jern- og metalfraktionerne, som er noget af det affald, der har størst handelsværdi. Man kan altså – i modsætning til mange andre fraktioner – få penge for sit jern- og metalskrot.

Problemet er, at omkostningen til at få en treårig tilladelse til at transportere jern og metaller over grænsen svarer til værdien af et helt vognlæs af en af fraktionerne, ifølge Massimo Forti.

”Det betyder, at medmindre man er en af de helt store virksomheder, der eksporterer mange læs i løbet af et år, så har man ikke mulighed for at eksportere selv. Det er simpelthen for dyrt,” siger han.

Skrækeksemplet er dog ifølge formanden alligevel noget så hverdagsagtigt som plastbøjler.

Er selve bøjlen lavet af plast, mens krogen er lavet af jern, er der i Transportforordningens terminologi tale om en sammenbragt affaldsfraktion.

Det betyder, at affaldet skal ”notificeres” som farligt affald på linje med visse typer af kemi, hvilket kræver en særlig dispensation at få lov til at transportere på tværs af EU-grænserne.

I forordningssprog bliver bøjlerne dermed ”anmeldepligtigt”, hvilket ifølge Massimo Forti giver dårligt mening med bøjlernes begrænsede risiko for miljøpåvirkning taget i betragtning.

”Vi har regnet på det, og det koster en ansat 14 dages arbejde plus sagsomkostninger for os at få tilladelse til at sende bøjler over grænsen til genanvendelse,” siger Massimo Forti.

Han understreger, at man i Genvindingsindustrien ”stadig bakker op om kontrol og gennemsigtighed”.

”Selvfølgelig skal myndighederne vide, præcis hvad der sker. Vi vil ikke have et wild west. Processen skal bare være nemmere,” siger han.

Hvis man skal til at lave flere inddelinger i fraktioner, så bøjler og kemisk affald eksempelvis ikke rubriceres på samme måde, risikerer man vel, at det kommer til at betyde endnu mere reguleringsarbejde?

”Rigtig meget affald, der i dag er listet som orange, vil kunne listes som grønt, uden at det ville skade miljøet. På den måde er lovgivningen ikke fulgt med virkeligheden,” siger Massimo Forti.

En gevinst for danske genanvendere

Én ting er de potentielle miljømæssige gevinster ved at integrere genanvendelsesmarkedet i EU.

Noget andet er at sikre, at danske virksomheder, heriblandt Genvindingsindutriens medlemmer, i sidste ende får en nettogevinst af en øget affaldsmobilitet og lettet regulering.

For hvordan sikrer man, at danske kommuner – for at nå målet om 60 pct. reel genanvendelse i 2022 – ikke blot ender med at eksportere deres genanvendelige fraktioner til udlandet med manglende affald til danske virksomheder til følge?

Her peger Massimo Forti på sidste sommers klimaaftale for affaldsområdet, der giver private genanvendelsesvirksomheder bedre vilkår ved at strømline affaldsfraktionerne i Danmark og konkurrenceudsætte kommunale anlæg.

”Aftalen danner jo en helt anden grobund for, hvordan virksomheder kan agere i Danmark. Det er en meget vigtig start,” siger Massimo Forti.

Han understreger, at når man taler om at sikre danske markedsandele på et europæisk genanvendelsesmarked, er det centralt at dele markedet op i to; på den ene side forsortering og raffinering, hvor størstedelen af Genvindingsindustriens medlemmer gør sig, og på den anden side slutbehandling.

Inden for førstnævnte er Danmark efter formandens opfattelse ”godt med” i kraft af en stærk position inden for den robotteknologi, der anvendes til at udsortere fraktionerne. Det betyder, at det let at finde slutbehandlere i, fordi fraktionerne er relativt rene og homogene.

Når der er steder i udlandet, hvor det fungerer rigtig godt, så er det ikke der, vi skal kaste vores kræfter efter det.

Massimo Forti, formand for Genvindingsindustrien

Slutbehandlingen inden for de enkelte affaldsfraktioner skal vi dog i øjeblikket ofte skele til udlandet for at finde, og netop derfor er det vigtigt, at det bliver lettere at fragte affaldet over grænserne, mener Massimo Forti.

”I dag slutbehandles hovedparten af europæisk jern i Tyrkiet på grund af de lave energipriser, og vi kommer aldrig til at flytte den behandling til Danmark. Når der er steder i udlandet, hvor det fungerer rigtig godt, så er det ikke der, vi skal kaste vores kræfter efter det,” siger Massimo Forti.

Han understreger dog, at der stadig er rum for, at danske virksomheder kan gøre sig inden for slutbehandling af et par fraktioner.

”Det gælder blandt andet inden for tekstil og visse plastfraktioner. Og der har vi jo en lige så god chance som alle andre lande,” siger Massimo Forti,

Så Danmark har gode forudsætninger for at lukrere på øget affaldsmobilitet?

”Det mener jeg. Vi har lidt en tendens til at sige, at vi er for små til stor teknologi. Det er fuldstændig forfejlet, for vi ligger så smukt i Nordeuropa, og vi er et lille agilt land, der er gode til at samarbejde,” siger Massimo Forti.


Ulovlig eksport af affald kan koste genvindingsvirksomheder dyrt

Professor i miljøret: Svært at klassificere eksportaffald korrekt

Gemidan: Polsk affaldstvist er årsag til ”utidigt” salg af Geminor

Mere fra CleantechWatch

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs