Brædstrup Genbrugsplads sprænger renoveringsbudget med 46 pct.

Renovering af den jyske genbrugsplads i Brædstrup bliver seks mio. kr. dyrere end ventet. Byrådspolitikere godkender ekstra bevilling.
Foto: Peter Klint
Foto: Peter Klint

Regningen til renovering af Brædstrup Genbrugsplads, der ventes at begynde i 2022, i Horsens Kommune står til at blive seks mio. kr. dyrere end ventet.

Det skriver avisen Horsens Folkeblad.

I 2019 besluttede Horsens Byråd ellers at afsætte 11,2 mio. kr. til renovering og udvidelse af genbrugspladsen med cirkulært byggeri og nyt udstyr – men dyrere materialer har altså betydet en prisstigning på 46 pct., lyder det.

Ifølge byrådspolitiker Martin Ravn (V) er der tale om en ret stor fordyrelse, der kan løses ved at sænke ambitionsniveauet, mens byrådskollega Esben Hedeager (K) ligeledes efterspørger billigere alternativer, ifølge avisen.

Ikke desto mindre godkendte et flertal ekstrabevillingen på seks mio. kr. af hensyn til borgerne og grønne ambitioner i kommunen, hvilket kommer til at medføre en gebyrstigning i renovationsafgiften på 4,79 kr. per husstand, lyder det.

Forsyning raser over tidsplan for øget sortering: Vi har hverken penge eller tid nok

Prisen på Helsingør Forsynings nye genbrugsanlæg lander på 49 mio. kr.

Aalborg vil lukke genbrugsplads og åbne flere små i ny affaldsplan 

Dansk Retursystem vil udvide med 36 nye pantstationer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også